Avocadomos med rejer

Avocadomos med rejer
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Opskrift på avocadomos med rejer. Lav den nemmeste og hurtigste forret med avocado og rejer. Server evt. med en skaldyrsdressing til.

Ingrediensliste

  • 1 stk. avocado
  • salt/peber
  • 100 g. rejer
  • 4 stilke frisk dild
  • 0,5 stk. citron
  • 2 skiver rugbrød
  • Hvidløgsmayo

  • 4 spsk.m mayonnaise
  • 0,5 fed hvidløg
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Start med at lave hvidløgsmayo.
  2. Hak hvidløg fint eller knus i en hvidløgspresser. Smag mayonnaise til med hvidløg, så det passer til din smag. Tilsæt også salt og peber. Sæt til side.
  3. Udhul avocadoen. Skær den i små tern.
  4. Vend den med lidt salt. Mos den evt. en anelse, men lad der være nogle store stykker tilbage.
  5. Brug en rund udstikker og sæt den på den tallerken, hvor du gerne vil anrette forretten.
  6. Start først med at lægge et lag avocado og pres den let ned mod bunden.
  7. Fordel herefter rejer oven på.
  8. Tag udstikkeren op.
  9. Pynt evt. med frisk dild.
  10. Server med ristet rugbrød og en citronbåd.
Bedøm denne ret

Opskrift på avocadomos med rejer

Hvis du lige står og mangler en nem og hurtig forret, som ikke tager mere end 10 minutter at lave. Så skal du altså lave denne omgang avocadomos med rejer! Det bliver simpelthen ikk nemmere. Avocado skåret i mindre stykker, som lige er vendt med lidt salt og peber og most en anelse. Herefter er det blevet lagt i sådan en rund udstikker og toppet med rejer. Denne nemme anretning serveres med aioli og ristet rugbrød.

Det er en ret, som kan bruges som forret, en nem frokost eller aftensmadside. Den er samtidig også ret sund, så hvis du er på udkig efter en sundere forret, så kan vi helt klart anbefale den her.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på forretter med fisk

Avocadomos med rejer

Avocado med rejer

Kombinationen af rejer og avocado er også bare altid lækker. Generelt avocado og fisk smager bare virkelig skønt sammen. Vi vender lige avocadoternene med en omgang salt og peber. Det giver lige avocadoen lidt mere karakter, så din mos smager af lidt mere. Brug også gerne nogle lækre rejer. Hvis du kan få fat i nogle håndpillede rejer, så vil det være rigtig lækkert. Når retten er så simpel og består af så få ingredienser, så er der altså også plads til, at man lige kan give den lidt ekstra gas med de gode råvarer.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar