Cremet pastasalat med karry og bacon

Pastasalat med karry og bacon

Pastasalat med karry og bacon

Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Nem og god opskrift på hjemmelavet pastasalat med sprød bacon, vendt i en cremet karrydressing. Den er perfekt som tilbehør til kylling eller en grillet pølse og den kan sagtens laves i god tid. Faktisk bliver den kun bedre af at blive lavet dagen før, da den så får lov til at trække.

Ingrediensliste

  • Fyld

  • 100 g. frosne ærter
  • 70 g. majs
  • 1 rød peberfrugt
  • 1/2 bundt forårsløg
  • 1/2 rødløg
  • 200 g. bacon i tern
  • 200 g. pasta
  • Dressing

  • 200 g. creme fraiche
  • 2 spsk. mayonnaise
  • 3 spsk. mælk
  • 2 tsk. sød sennep
  • 1 tsk. flormelis
  • 3 tsk. karry
  • salt/peber

Fremgangsmåde

1. Bring en gryde med vand i kog, og tilsæt pastaen.
2. Hak løg og rødpeber fint.
3. Steg bacon og læg det på et stykke køkkenrulle til afdrypning.
4. Rør dressingen.
5. Lad pastaen blive kold, bland det med alle grøntsagerne og vend det derefter i dressingen.
6. Til sidst toppes det med bacon og evt. friskhakket persille. Server evt. med friskstegt kyllingebryst.

Bedøm denne ret

Cremet pastasalat med karry og bacon

Opskrift på cremet pastasalat med karry og bacon vendt i en cremet og god dressing. Pastasalat er skønt, da det både kan spises til frokost og til aftensmad. Der er mange forskellige varianter af pastasalater, men denne med karry og bacon må være en af vores favoritter. Det er også en af vores go-to opskrifter, når vi ikke har nogle ideer eller inspiration til aftensmad. 

SE OGSÅ: Pastasalat vendt i pesto

Pastasalat med karry og bacon

En nem opskrift på pastasalat med karry og bacon

Den her opskrift er så nem at lave og er fyldt med masser af smag. Hvis man vil ændre lidt på den, så kan man i stedet for bacon sagtens bytte det ud med sprødstegt serranoskinke eller parmaskinke. Det gør pastasalaten knap så fed og man får stadigvæk det sprøde element.

I den her opskrift bruger vi løg og forårsløg, men man kan også sagtens bruge purløg eller frisk persille. Generelt pifter friske krydderurter den op og giver masser af smag. I stedet for flormelis, så kan du også bruge honning, akaciehonning eller almindelig sukker.

Pastasalaten kan sagtens laves dagen før

Du kan uden problemer lave pastasalaten dagen før. Det vil også gøre, at den får lov til at trække en masse smag fra de friske krydderurter og karryen. Vi anbefaler at blande halvdelen af dressingen i dagen før og den anden halvdel i på dagen, hvor den skal spises.

Bare opbevar den i køleskabet, pakket ned i husholdningsfilm eller i en bøtte med låg på. Så er den nem at tage frem dagen efter, når den skal bruges. Det gør også, at den er oplagt, hvis man skal have mad med til sammenkomster eller på familietur.

Opskrifter på pastasalater

Hvis du ligesom os elsker pastasalater, så får du her et par bud på nemme og lækre pastasalater:

Det er alle sammen nemme pastasalater med masser af smag. De er gode til madpakken eller som tilbehør til aftensmaden.

Følg også med på de sociale medier

Følg også med på vores Facebookside, hvor vi hver dag lægger opskrifter og madinspiration op.

Kommentarer

  1. Tak for svar. Det fungerede fint med sød sennep. Jeg har dog et spørgsmål. Nu prøvede jeg at lave kartoffelsalat med karry i sidste uge og denne pastasalat igår. Begge gange har vi oplevet at når man har spist lidt af det så kommer der en stærk eftersmag nærmest en harsk smag. Kan det være rødløgen der giver denne smag?

    Mvh Line

    1. Hej Line,

      Hmm en harsk eftersmag.. Det har vi aldrig oplevet. Det kan godt være rødløg eller den karry du bruger.

      Kh

  2. Jeg fulgte opskriften 100% men jeg syntes godt nok den smagte meget og parfumeret af Dijon sennep. Jeg endte med at tømme resten af creme fraichen, mere mayonnaise og mere karry før den fik smagen væk. Jeg tror bare man skal putte 1/2 teske Dijon sennep i.
    Men ellers var det en god opskrift 😀

    1. Hej Ina,

      Det er selvfølgelig en smagssag med hvor meget sennep man synes der skal i. Men vi tager selvfølgelig din feedback til efterretning 🙂

      Kh

    1. Hej Helga,

      2-3 dage 🙂 Men den kan godt blive lidt “tør” af at stå i køleskabet. Hvis den bliver det, så kan du røre lidt ekstra dressing i eller lidt ekstra creme fraiche ved servering.

      Kh

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag