Bagte blommer

Bagte blommer
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedningstid

25 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Lav nemt bagte blommer med vanilje, som kan serveres med vaniljeis, på skyr, yoghurt eller bruges i salater.

Ingrediensliste

  • 500 g. blomme
  • 4 spsk. sukker
  • 1 stk. vaniljestang
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Halver blommer og tag stenene ud.
  2. Opvarm ovnen til 180 grader alm over- og undervarme.
  3. Kom blommerne i et ildfast fad.
  4. Skrab vaniljekornene ud af stangen og bland det med sukker. Drys det over blommerne og vend det godt rundt.
  5. Bages i ovnen i 20-25 minutter alt efter hvor bløde de skal være.

Opskrift på bagte blommer med vanilje

Lav bagte blommer, hvis din have bugner med blommer, som du ikke kan nå at få spist. De modne blommer kan nemt trylles om til den lækreste dessert eller til en lækker bagt kompot. Når blommerne bages i ovnen, bliver de bløde, saftige og ekstra søde, mens deres naturlige syrlighed stadig giver desserten en dejlig frisk smag.

Denne opskrift på bagte blommer kræver kun tre ingredienser og er hurtig at tilberede. Vi bruger blot blommer, sukker og lidt vanilje, men man kan også sagtens komme kanel, citron, kardemomme eller andre smagsgivere i for at give dem et andet smagsudtryk.

Bagte blommer i ovn

Det er nemt at lave bagte blommer i ovn. Halvér blommerne, fjern stenene og læg dem i et ovnfast fad. Drys med din hjemmelavede vaniljesukker, inden de sættes ind i ovnen. De lune blommer smager fantastisk sammen med en kugle vaniljeis, flødeskum eller cremefraiche. Du kan også servere dem med sprøde nødder eller granola for lidt ekstra tekstur. Spiser vi ikke alle, så kommer vi i en bøtte og gemmer på køl. De er også gode ovenpå skyr eller yoghurt til morgenmad sammen med sprød granola.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter med blommer her

Bagte blommer

En nem dessert med blommer

Bagte blommer er en oplagt dessert, når du har mange friske blommer, der skal bruges. Opskriften er både nem og kan tilpasses efter, hvad du har i køkkenet. Server de bagte blommer lune direkte fra ovnen, gerne med vaniljeis. Det er en nem blomme-dessert, som både fungerer til hverdag og som en hyggelig afslutning på en middag. Vores børn har også været glade for at spise det som en lille eftermiddagssnack med græsk yoghurt og honning til.

Tips til bagte blommer

Vælg gerne modne, men stadig faste blommer. Meget bløde blommer kan hurtigt blive til mos under bagningen. Bagetiden afhænger af blommernes størrelse og modenhed, så hold øje med dem undervejs. De er klar, når de er møre, saftige og let karamelliserede. Men det er også en smagssag hvor faste/bløde man gerne vil have dem. Vi kan godt lide, at de bliver lidt bløde, men stadig har lidt bid.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar