Bagte hvidløg

Opskrift på bagte hvidløg
Opskrift til stk. Opskrift til 4 stk.

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

25 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Her får du opskriften på bagte hvidløg lavet i ovn, som du kan servere som tilbehør til oksemørbrad, rødt kød og meget mere.

Ingrediensliste

  • 4 hele hvidløg
  • 1 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • salt

Fremgangsmåde

  1. Skær bunden af hvidløgene og læg dem i et ildfast fad.
  2. Kom olie på og drys med salt.
  3. Bages i ovnen ved 180 grader i ca. 20-25 minutter.
Bedøm denne ret

Opskrift på bagte hvidløg

Nem opskrift på bagte hvidløg er præcis hvad du får opskriften på her. Det smager så lækkert som tilbehør til aftensmaden og så tager det ikke lang tid at bikse sammen. Udover at bruge det som tilbehør til kød og meget mere, så kan det også bruges i dressinger, dips osv. Prøv at udskifte det finthakkede hvidløg i en opskrift på dressing med de her bagte hvidløg. Det kunne eksempelvis være i den her hvidløgsdressing, at man gjorde det.

Når hvidløg bliver bagt, så får de en sødere og mere karamelliseret smag. Smagen af hvidløg bliver knap så kraftig, da nogle andre undertoner af hvidløget får lov til at komme frem.

LÆS OGSÅ: Kogte artiskokker

Opskrift på bagte hvidløg

Bagte hvidløg i ovn

Vi bager hvidløgene i ovn. Det er nemt og hurtigt, men du kan også sagtens lave dem på grill. Det er oplagt her i sommermåderne, hvor man måske alligevel har gang i grillen.

Det her er en simpel opskrift, hvor hvidløgene blot er bagt med olie og lidt salt. Du kan også prøve at krydre dem med krydderurter, tørrede eller friske. Det smager også sindsygt godt og gør kun de bagte hvidløg endnu bedre.

Opskrift på bagte hvidløg

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar