Koldhævede havregrynsboller

Opskrift til stk. Opskrift til 10 stk.

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

45 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på lækre og svampede havregrynsboller, som på ingen måde bliver tørre. De er super gode som morgenboller en søndag morgen.

Ingrediensliste

  • Havregrynsboller

  • 4,5 dl. vand
  • 10 g. gær
  • 2 tsk. salt
  • 2 spsk. sukker (eller akaciehonning)
  • 2 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • 2 spsk. creme fraiche
  • 100 g. havregryn
  • 450 g. hvedemel
  • Andet

  • 1 stk. æg (til pensling)

Fremgangsmåde

Dagen inden

  1. Opløs gær i lunkent vand i en stor skål (hvor der er plads til at dejen kan hæve til dobbelt størrelse).
  2. Tilsæt sukker, salt,  havregryn, olie og creme fraiche. Lad det stå og trække i 5 minutter, så havregrynene suger noget af væsken.
  3. Tilsæt herefter hvedemel. Rør dejen godt sammen.
  4. Put husholdningsfilm over skålen og sæt den i køleskabet i minimum 7-8 timer eller natten over.

Om morgenen

  1. Tag dejen ud af køleskabet.
  2. Tænd ovnen på 210 grader varmluft.
  3. Gør en bageplade klar med bagepapir.
  4. Når ovnen er varm, så gøres bollerne klar.
  5. Gør to skeer og en skål med vand klar.
  6. Dyp skeerne i skålen med vand og fordel dejen på bagepladen. Der bliver cirka 9-10 boller. Dyp skeerne mellem hver bolle, så er det nemmere.
  7. Pensl bollerne med sammenpisket æg og drys med havregryn.
  8. Bag bollerne i ca. 10-15 minutter i midten af ovnen til de er let gyldne og gennembagte.
  9. Lad dem køle en smule af, inden de skæres over. Hvis de er for varme, så kan de godt virke klæge inden i.
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Opskrift på koldhævede havregrynsboller

Nem opskrift på koldhævede havregrynsboller, som er de perfekte morgenboller. Selvom de er grove, så er de stadig mega lækre, luftige og på ingen måde tørre. Det er en koldhævet dej, hvilket vil sige, at du blot rører dejen sammen aftenen inden og så hæver den i køleskabet natten over. Det er verdens nemmeste måde at lave boller på. De bedste boller med havregryn, hvis du spørger os.

Vi har ikke tal på hvor mange gange vi har bagt de her boller. Det er også en af de boller, som vores børn efterspørger oftest. De bliver ikke alt for grove, men får stadig god fylde fra havregrynene, som gør, at de mætter godt.

LÆS OGSÅ: Grove spinatboller

Opskrift på koldhævede havregrynsboller

Boller med havregryn

Hvis du vil have lidt ekstra fuldkorn og kostfibre i dit bagværk, så er det en fantastisk idé at tilsætte havregryn. Du får boller, som mætter godt og som er tilpas grove. Udover havregryn, så kan du også sagtens tilsætte lidt kerner og frø til dejen. Her kan vi anbefale hørfrø, solsikkekerner eller græskarfrø. I stedet for speltmel, så kan du også bruge hvid hvede, rugmel eller grahamsmel. Hold dog fast ved de 300 g. hvedemel, da for meget groft mel kan gøre bollerne meget tunge og mere kompakte. Vi synes de her er tilpas sprøde samtidig med, at de er dejligt bløde inden i. Det er de bedste sunde, nemme og grove boller.

Koldhævede havregrynsboller

Koldhævede boller med havregryn

Det her er de bedste koldhævede og langtidshævede boller med havregryn. Koldhævning gør virkelig bagværk til en leg. Man rører blot dejen sammen med en ske og sætter dejen på køl til dagen efter. Ingen æltning, ingen klistrede dejfingre – det bliver simpelthen ikke lettere. Disse koldhævede havregrynsboller er super nemme at lave.

Om morgenen, så bruger man blot en ske dyppet i vand til at sætte klatter af dejen på et stykke bagepapir. Så er det altså nemt at lave de bedste, langtidshævede og hjemmelavede boller.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar

Kommentarer

  1. Hej.
    Jeg kan ikke få lov til at læse fremgangsmåden, da der er en kæmpe reklame i vejen.. Kan ikke rigtig komme videre 🙁

  2. Hejsa.
    Bager ofte disse boller, og med stor succes. Tænkte på, om de kan bages med lunkent vand og mere gær hvis man gerne vil bage dem med kort varsel?

  3. Hej.

    Jeg har før lavet jeres opskrift med succes og derfor laver jeg den også igen. Jeg vil høre om man helst skal bage det hele dagen efter eller om man kan lade det stå i køleskabet og bage i to-tre dage?
    Hilsen Anette

    1. Hej Anette,

      Du kan godt lade dejen stå i køleskabet 2-3 dage 🙂 Det har vi selv haft fine erfaringer med.

      Kh

    2. Hej 🙂
      Ved i om man kan tilføje gulerødder til? Og skal der evt. lidt flere havregryn i så eller? ?☺️
      Mvh. Camilla

      1. Hej Camilla,

        Det kan du godt, men så skal der lidt mere mel eller havregryn i ja, da gulerødder afgiver en smule væske 🙂

        Kh

  4. Hej
    Har lavet opskrifet en gang, og det var en succes. Jeg ville høre, om det er muligt at erstatte speltmel med fuldkornsmel?
    Forsæt god aften

    Hilsen Maria Luiza