Grov pizzadej Grov pizzadej Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 2 timer og 30 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 2 timer og 50 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på grov pizzadej til grov pizza. En lækker og sprød pizzabund med ekstra fuldkorn, så du kan lave lækre fuldkornspizzaer. Ingrediensliste 2,5 dl. vand 15 g. gær 2 tsk. salt 2 spsk. olivenolie 100 g. fuldkornsmel 200 g. hvedemel Fremgangsmåde Opløs gær i lunkent vand. Tilsæt herefter olie og salt. Tilsæt fuldkornsmel. Tilsæt hvedemel lidt efter lidt. Det er ikke sikkert, at du skal bruge det hele. Dejen må gerne være lidt klistret. Ælt dejen godt igennem. Hvis du har en røremaskine, så lad den ælte 5-10 minutter. Hvis du ikke har, så kan dejen også sagtens æltes med håndkraft. Smør en stor skål (hvor der er god plads til at dejen kan hæve) med lidt olie. Hæld dejen over i skålen. Dæk skålen til med et fugtigt viskestykke eller husholdningsfilm. Lad dejen hæve i minimum 2 timer. Gerne 3-4 timer. Ved bagning Drys bordet med lidt mel. Tag dejen ud af skålen. Del den i 2 lige store dele, så du får to boller. Stram bollerne op. Se evt. video længere nede af hvordan man strammer dem op. Drys lidt mel på bordet og placer bollerne der. Drys med lidt mel ovenpå. Læg et viskestykke over og lad dem efterhæve i 30 minutter. Efter bollerne har hævet 15 minutter, så tændes ovnen på 230 grader varmluft. Så passer det nemlig med, at den er varmet godt op. Placer en bageplade i ovnen, så den bliver varmet op i ovnen, så fungerer den nemlig som en slags pizzasten. Efter dine to pizzadeje har efterhævet, så er det tid til at forme dem. Hæld godt med mel ud på bordet (du kan bruge almindelig hvedemel eller durummel). Tag først den ene klump dej og placer den oven i melet. Brug dine hænder, håndflader og fingre til at forme pizzadejen. Undgå at bruge en kagerulle. Placer hver pizzadej på et stykke bagepapir. Fordel herefter tomatsauce og ønsket fyld. Skru ovnen ned på 210 grader. Tag den varme bageplade ud af ovnen og træk pizzaen + bagepapir over på den varme bageplade. Bag herefter pizzaen i ca. 8-10 min, alt efter hvor kraftig din ovn er. Når kanterne er gyldne, så er den færdig. Bag kun én pizza af gangen. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på grov pizzadej En nem opskrift på en grov pizzadej, så du kan lave en lækker grov pizza med lidt ekstra fuldkorn. Den her opskrift på pizzadej giver sprøde pizzabunde, hvor du på ingen måde kan smage, at der er puttet lidt ekstra fuldkorn i. Du kan toppe dine fuldkornspizzabunde med præcis det topping du har lyst til. Vi elsker en simpel variant med skinke og champignon eller en med rucola, serranoskinke og parmesanost. Du kan også bruge rester og eksempelvis lave en med bearnaise og kylling. LÆS OGSÅ: Koldhævet pizzadej uden æltning Grov pizza Selvom der er lidt ekstra fuldkorn i en grov pizza, så behøves man slet ikke at gå på kompromis med sprødheden af pizzabunden. Du kan stadigvæk få en super lækker pizzabund, selvom der er tilsat til fuldkorn. Vi bruger altid fintmalet fuldkornsmel eller hvid hvede, da vi synes, at det giver det bedste resultat. Hvis det bliver alt for groft, så kan du godt ende med en for tung pizza, som ikke bliver let og luftig. Grov pizza bund Så hvis du mangler en god og nem opskrift på en grov pizzabund, så er det altså denne du skal prøve. Den er super nem at lave og så får du altså de lækreste, hjemmelavede pizzaer. Det er en super måde at få lidt ekstra fuldkorn ind i hverdagen uden at det kan smages. Top din grove pizza med præcis det fyld du har lyst til. Vi elsker kombinationen af skinke og champignon, men ellers kan en helt klassisk skinkepizza også noget, hvis vi selv skal sige det. Følg også med på de sociale medier Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.
Hej Amalie, Så vil vi anbefale, at du laver vores koldhævede pizzadej, hvor du erstatter lidt af hvedemelet med fuldkornsmel 🙂 Kh Svar