Banan chokolade muffins Banan chokolade muffins Opskrift til 24681012141618202224262830 stk. Opskrift til 8 stk. Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 35 minutter Samlet tid 50 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på banan chokolade muffins. Mørke muffins med banan og chokolade, som er svampede og nemme at lave. Ingrediensliste 0,5 dl. raps- eller solsikkeolie 2 stk. banan 3 spsk. bagekakao 50 g. lys chokolade 2 stk. æg 1 tsk. vaniljesukker 1 tsk. bagepulver 100 g. sukker 90 g. hvedemel Fremgangsmåde Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn (over- og undervarme). Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig masse. Mos banan med en gaffel. Bland forsigtigt hvedemel, kakaopulver, bagepulver og most banan i dejen. Vend olie i dejen. Hak chokolade groft og hæld det i dejen. Hæld dejen i muffinsforme, så det fylder 2/3 dele op i formene. Bag dine muffins i ovnen i ca. 30-25 minutter. Når du kan stikke en tandstik, strikkepind eller grillspyd (noget tyndt og langt) i kagen og den kommer ud ren, så er kagen færdigbagt. Lad kagerne afkøle en smule inden servering. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på banan chokolade muffins Bag de absolut lækreste banan chokolade muffins lavet med overmodne bananer, kakao og lys chokolade. Overmodne bananer er altså bare guld værd. Dem må du aldrig nogensinde smide ud, da de kan bruges til så mange forskellige ting, blandt andet de her lækre bananmuffins. Du kender nok de klassiske bananmuffins med chokoladestykker i, som mange måske har tendens til at bage. Her har vi altså lavet en opgradering og lavet mørke bananmuffins i stedet. Du får svampede, nemme muffins med banan og chokolade, som er perfekte til at tage sukkertrangen om eftermiddagen eller hvis du bare har lyst til noget sødt. LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores muffinsopskrifter Chokolademuffins med banan Uanset om du kalder disse for chokolademuffins med banan eller banan chokolade muffins, som vi kalder dem, så får du altså nogle svampede muffins eller cupcakes! De er lavet uden smør, men med olie i stedet, som gør dem ekstra svampede. Sørg også for at bruge bananer, som er godt modne. Det er generelt så vigtigt, når du bruger bananer i søde sager. Når de er brune og godt modne, så giver de ekstra sødme og banansmagen er virkelig fremtræden. Vi har desuden kommet lys chokolade i selve dejen. Dette kan du sagtens udelade, men ellers ville det også være lækkert med mørk chokolade for ligesom at understrege chokoladen i de her muffins. De her muffins er rigtig gode på dagen, men de er også stadig gode dagen efter. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hej Hvis man laver dem aftenen inden, vil I så opbevare dem i køleskabet eller stuetemperatur til dagen efter? Kh. Camilla Svar
Hej Cecilie, Det skulle der meget gerne være. Det er der her hos os. Vil du sende et billede af hvordan det ser ud hos dig? Enten på Instagram eller på mail mummum@email.com 🙂 Kh Svar