Banandrømmekage

Banandrømmekage
Opskrift til personer Opskrift til 12 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedningstid

35 minutter

Samlet tid

50 minutter

Beskrivelse

Den bedste opskrift på en lækker banandrømmekage. En banankage med kokos og chokolade, som er svampet. En god kage til kaffen.

Ingrediensliste

  • Dej

  • 100 g. smør
  • 4 stk. æg
  • 200 g. sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 4 stk. banan
  • 2 stk. bagepulver
  • 180 g. hvedemel
  • 100 g. mørk chokolade
  • Topping

  • 150 g. smør
  • 240 g. brun farin
  • 0,5 dl. piskefløde
  • 130 g. kokosmel
  • 1 tsk. vaniljesukker
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn (over- og undervarme).
  2. Smelt smør og sæt til side.
  3. Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en lys og luftig masse med en elpisker.
  4. Mos de modne bananer med en gaffel.
  5. Bland forsigtigt hvedemel, bagepulver og most banan i dejen. Herefter vendes det smeltede smør i dejen.
  6. Hak chokolade groft. Bland halvdelen i dejen.
  7. Beklæd en form på cirka 25×25 cm med bagepapir. Hæld dejen deri.
  8. Bag kagen i ovnen i ca. 30-40 minutter.
  9. Imens kagen bages, laves kokostopping. Kom alle ingredienserne i en lille gryde og varm det op. Rør godt rundt.
  10. Når du kan stikke en tandstik, strikkepind eller grillspyd (noget tyndt og langt) i kagen og den kommer ud ren, så er kagen færdigbagt. Begynd at holde øje med den efter 25 minutter.
  11. Tag kagen ud af ovnen og fordel kokostopping på.
  12. Kagen bages yderligere 5 minutter.
  13. Lad den køle af, så den kan sætte sig.

Opskrift på banandrømmekage

Her får du opskriften på en svampet og lækker banandrømmekage! Og ja du læste rigtigt. En banan-drømmekage. En blanding af en klassisk banankage og en drømmekage. Det er en svampet banankage, som toppes med det der lækre kokosfyld som en drømmekage har. Det er alt for lækkert. Så trænger du til at prøve en ny kage eller er du kørt lidt fast i banankagen, så kan man altså pifte den op med sådan et godt lag snasket karamelliseret kokoslag.

Det er en god kage at servere til kaffen eller hvis du skal have kage med til et arrangement. Det vigtigste ved den her kage er blot, at du bruger bananer, som er godt modne. På den måde får man mest sødme og smag, hvilket giver den bedste kage. Så elsker du en kage, som er lidt ekstra snasket og på ingen måde tør, så er den her lige noget for dig.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på kager her

Banandrømmekage

Banankage med kokos

Det er en helt fantastisk banankage med kokos. Vi er vilde med både banankage og drømmekage, så at kombinere de to er helt genialt. Vi har kommet chokolade i selve bunden også, men det kan også udelades, hvis man gerne vil have en mere ren smag af banan og kokos. Mængden af kokostopping kan man også selv bestemme. Vil man have mere på, så kan man lave dobbelt portion af det. Vi ved, at det er det, som mange elsker ved drømmekagen. Det er jo en smagssag, så det kan man selv bestemme i denne banankage med kokos.

Banandrømmekage

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar