Bananpandekager uden æg

Bananpandekager uden æg
Opskrift til stk. Opskrift til 8 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på bananpandekager uden æg. Lav dem også nemt veganske ved at bruge havremælk. De er så gode til morgenmad.

Ingrediensliste

  • 2 spsk. kokosolie
  • 1 stk. banan
  • 1 spsk. akaciehonning
  • 50 g. havregryn
  • 1 knivspids salt
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 0,5 tsk. bagepulver
  • 1 dl. mælk

Fremgangsmåde

  1. En pande opvarmes med lidt kokosolie.
  2. Kom banan, akaciehonning, havregryn, salt, vaniljesukker, bagepulver og mælk i en blender og blend det til en ensartet dej.
  3. Kom små klatter på den opvarmede pande og steg dem ved middel varme. De skal have lidt tid på panden før de kan vendes, da de er uden æg.
  4. Vend dem forsigtigt med en paletkniv.
  5. Server dem evt. med friske bananer, chokolade, skyr eller andre bær.
Bedøm denne ret

Opskrift på bananpandekager uden æg

Vi har fået en del forespørgsler på bananpandekager uden æg, så her får du altså opskriften! En nem og hurtig opskrift på lækre pandekager uden æg, som er sødet med banan. De fungerer så godt som en sund dessert eller som en hurtig omgang morgenmad. De er lavet uden hvidt sukker og er i stedet sødet med en moden banan, lidt akaciehonning og vaniljesukker. Det er nemlig det gode ved sådan nogle brune bananer. De behøves slet ikke at ende i skradespanden. Når bananerne bliver mørke, så indeholder de nemlig meget mere sødme end når de er grønne. Så de fungerer altså perfekt, når man gerne vil give noget sødme uden brug af sukker.

Desuden giver banan også saftighed til pandekagerne og de bliver derfor knap så tørre. Vi laver ofte en stor portion, som vi så fryser ned i små poser. Så er det nemt at tage en pose op med pandekager. De kan nemt lige lunes i mikroovnen eller på brødristeren. Eller så kan de også sagtens nydes helt kolde.

Selvom de er lavet uden æg, så er de altså ikke helt veganske. Vi har brugt almindelig mælk, men du kan bruge lige præcis den form for mælk du bedst kan lide eller har lyst til. Brug havremælk eller sojamælk og så har du altså veganske bananpandekager.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på bananpandekager

Bananpandekager uden æg

Veganske bananpandekager

Som sagt, så kan du blot bruge et plantebaseret alternativ til mælk, hvis du gerne vil have en omgang veganske bananpandekager. Vi har prøvet med havremælk og det smager altså bare super lækkert. Havremælken giver nemlig også lidt sødme til pandekagerne. De kan serveres som de er eller så kan de lige toppes med lidt syltetøj, nutella eller sukker.

Det er én af vores yndlings ting at lave til morgenmad i weekenderne. Sådan en stor stak pandekager med lidt marmelade til, så får man altså ikke en bedre start på weekenden.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Hvor mange kalorier tror i der er i dem? 😍 vil lave dem i eftermiddag og tæller nemlig kalorier lige nu

    1. Hej Sussi,

      Du kan se kalorieindhold på alle vores opskrifter som medlem af Mit Mummum og i vores app 🙂

      Kh

Skriv en kommentar