Vil du være fri for reklamer? Så opret dig som medlem og brug vores app uden reklamer og få mange fordele
Forside / Opskrifter / Søde sager / Pandekager
Opskrifter på pandekager. Du finder opskrift på gammeldags, banan pandekager, veganske, spinat og mange flere. Man kan lave pandekagerne til både det søde og det salte køkken. Der er intet som en pandekage med syltetøj, sukker og evt. is eller en fyldt pandekage til aftensmad med oksekød og grøntsager.
Bananpandekager
Nu har du tjekket vores store udvalg ud af pandekageopskrifter! Hvis du er mere til bananpandekager, så kan vi anbefale dig at tage et kig i vores opskrifter på bananpandekager til enhver anledning. Det fede ved disse pandekager er nemlig, at de bliver sødet med banan i stedet for sukker.
Hvis du lige står og mangler den bedste pandekage opskrift, så er du kommet til det rette sted! Her har vi nemlig samlet alle vores bedste og nemmeste opskrifter. Du finder opskrift på gammeldags pandekager, fluffy, tykke, tynde og de absolut bedste pandekager! En god pandekage skal man på ingen måde undervurdere. Det er noget af det bedste spise, hvis du spørger os. Jeg tror endnu ikke vi har mødt en, som ikke kan lide det. Der er bare intet som sådan en omgang med syltetøj, nutella, sukker, flormelis eller is til.
Det geniale ved pandekager er, at det ikke er en kage eller dessert, som der som sådan skal bages. De skal selvfølgelig steges på panden, men de skal ikke i ovnen, som så mange andre desserter. Selve dejen er hurtig at piske sammen, så alt efter hvor mange du skal lave, så kan det være en nem og hurtig dessert. Fra start til slut, så kan vi sagtens lave pandekager på 15-20 minutter. Det er altså en ret hurtig dessert! Og hvis der ikke er langt fra tanke til handling, så kan ens lækkersult hurtigt stilles.
De fleste kan i hvert fald spise 2-3 pandekager. Men det kommer helt an på anledningen. Har man lige spist en forret og hovedret inden, så kan man måske kun spise 1 eller 2 pandekager. Får man pandekager til aftensmad, så kan man måske spise 4-5. Og er det en pandekagekonkurrence, så kan man måske spise 10. Vi regner altid med ca. 2-3 pandekager pr. mand.
Pandekager er en af de desserter, som er bedst på dagen. De kan dog sagtens spises dagen efter, men skal vi være helt ærlige, så er de bedst når de er helt nylavede. Du kan dog godt lave dem på forhånd, komme dem på en tallerken og lægge stanniol over, så de holder sig lune.
Som sagt, hvis man skal lave en ordentligt stak, så ville vi stable dem på en tallerken med stanniol over. Hver gang en pandekage er færdig, så løftes stanniolen og pandekagen lægges ind. På den måde holder de varmen og de bliver heller ikke stive af det.
Som sagt, så bruger vi tricket med at komme pandekagerne på en tallerken med stanniol over. Hver gang en pandekage er færdigstegt, så løftes stanniolen og pandekagen lægges ind. Så holder de varmen. Ellers kan du også pakke dem ind i stanniol og til sidst hurtigt lune dem i ovnen, hvis det er. Vi kan dog bedst lide det første trick med tallerkenen.
Du kan godt genopvarme dine pandekager. Vores bedste trick er at komme dem i stanniol og pakke dem godt ind. Herefter lunes de kort i ovnen til de bliver lune. Du kan også komme dem i mikroovnen.
Hvis du gerne vil have dine pandekager sprøde, så er et lille tip at bruge øl i dejen. Vi har en god opskrift på ølpandekager, som giver dig sprøde, tynde pandekager. Er du mere til de bløde af slagsen, så finder du også en opskrift på det.
For meget sukker kan være årsagen til, at de går i stykker, da det kan gøre, at den nederste del af pandekagen steger hurtigt, hvorimod toppen er langsom. Følg derfor opskriften og kom evt. ekstra sukker på efter de er stegt. Brug også en god pande med en god belægning og kom også fedtstof på panden.
For høj varme er ofte skyld i, at de brænder på. Personligt, så steger vi gerne vores pandekager ved mellem varme. På den måde kan man nemmere styre pandekagerne og de bliver ikke brændte.
Stive eller seje pandekager kan skyldes for meget mel i dejen. Tilsæt evt. lidt ekstra væske til dejen, så du får en tyndere dej. Det kan også skyldes, at du ikke har noget fedtstof i dejen.
Hvad er hemmeligheden bag den perfekte pandekage? Den perfekte pandekage er balancen mellem en god dej og god afbagning. Dejen skal være let flydende og bages ved den rette varme i godt med fedtstof på panden.
Hvad er forskellen på en dansk pandekage og en fransk crêpe? Selvom en dansk pandekage og fransk crêpe minder meget om hinanden er der et par væsentlige forskelle. Den klassisk danske pandekage er tynd, men en anelse tykkere end en crêpe, derudover steges den på en pande og serveres oftest sød. En crêpe laves på pen crêpeplade og kan både serveres sødt og salt oftest med fyld.
Hvornår er pandekagen opfundet, og hvor kommer den fra? De første pandekage-lignende kager rækker op mod 70.000 år tilbage i tiden. Dog kan pandekager dateres tilbage til både antikkens Grækenland og Romerriget. I middelalderen udbredte pandekager sig da de var billige i råvarer.
Er pandekager svære at lave, eller er det nemmere end man tror? Pandekager er bestemt ikke svære at lave. Det er både hyggeligt og nemt at lave sammen. Hvis du blot sørger for en god grunddej, en varm pande og tid til at holde øje med tilberedningen undervejs, er du godt i gang mod et perfekt resultat.
Hvad er den største fejl, folk begår, når de laver pandekager? Den største fejl ved tilberedning af pandekager er for høj varme under tilberedning. Det er vigtigt at panden hverken er for kold eller varm når pandekagerne tilberedes. Er panden for kold opnås den gyldne farve ikke, er den for varm, brænder pandekagen på.
Hvorfor hænger mine pandekager fast i panden? Din pandekage hænger oftest fast i panden fordi der ikke er fedtstof nok på panden under tilberedning eller at pandekagen ikke har stegt længe nok. Hvis der er den rette mængde fedtstof på panden, skal pandekagen nok slippe når den er gennembagt.
Hvad er den rigtige stegetemperatur til pandekager?Den rigtige stegetemperatur på en pandekage er ca. 170-180 grader. Det er dog svært at styre på sit komfur og kræver derfor lidt justering og tålmodighed med de første par pandekager. Et klassisk komfur har 1-9 som varmeintervaller, her vil en god start være ca. 7.
Hvordan ved man, hvornår man skal vende pandekagen? En pandekage skal vendes når den er gylden og sprød. Hvis der er nok fedtstof på panden, skal pandekagen nok selv slippe når den er klar til at blive vendt.
Skal man bruge smør eller olie til stegning – og hvad giver det bedste resultat? Det bedste resultat er at bruge smør, dog vil en god løsning være at bruge smør og olie 50/50, da smørret giver smag og olien sørger for at smørret ikke brænder på.
Hvad er forskellen på at stege pandekager på en almindelig pande og en pandekagepande? Den store forskel på en almindelig pande og pandekagepande er højden på pandernes sider. En pandekagepande har lave sider og derfor er det nemmere at komme ind under med sin spatel, når pandekagen skal vendes.
Kan man lave pandekager i ovnen i stedet for på panden? Man kan godt lave sine pandekager i ovnen, dog opnår man ikke samme resultat, da en stor del af pandekagesmagen også kommer fra tilberedning på panden.
Hvorfor skal pandekagedejen hvile, og hvad sker der hvis man springer det over? En pandekagedej har rigtig godt af at hvile, dog er det ikke en nødvendighed. Lader man sin dej hvile udvikles smagen og får en mere ensartet dej, dog kan man sagtens piske dejen sammen og tilberede i forlængelse heraf.
Hvad gør dejen luftig og let? En let og luftig pandekagedej skabes i fælleskab mellem sukker, æg, fedtstof og mel under sammenpiskning.
Hvad er de vigtigste ingredienser i en god pandekagedej? Udover grundelementerne i en pandekagedej som er æg, mælk, sukker og hvedemel, er vaniljesukker en vigtig ingrediens i en god pandekagedej. Nogle opskrifter indeholder citron, kardemomme eller lidt øl.
Kan man lave pandekager uden æg? Man kan sagtens lave en pandekagedej uden æg, det er dog vigtigt at man tager h