Basilikumspesto

Opskrift på basilikumspesto
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

1 minut

Tilberedelsestid

4 minutter

Samlet tid

5 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på hjemmelavet basilikumspesto. Det er en super nem og lækker grøn pesto, som du kan bruge til pasta, som dip eller dyppelse.

Ingrediensliste

  • 1 bundt frisk basilikum
  • 20 g. mandler
  • 25 g. parmesan
  • 2 fed hvidløg
  • 0,5 tsk. salt
  • 2 dl. raps- eller solsikkeolie

Fremgangsmåde

  1. Hak eller blend alle ingredienserne (brug evt. kun halvdelen af hvidløget, hvis du ikke er til en for kraftig hvidløgssmag) undtagen olie med en minihakker eller blender. Du opnår en grov pesto med minihakker og en mere fin pesto med blender.
  2. Tilsæt olie lidt af gangen, indtil du opnår den konsistens du gerne vil have.

Holdbarhed: Den kan holde sig i ca. 1 uge på køl i en lufttæt beholder.

Bedøm denne ret

Opskrift på basilikumspesto

En nem, simpel og lækker opskrift på hjemmelavet basilikumspesto. Pesto af basilikum er en super god grøn pesto, som du kan bruge som dip, dyppelse, til pasta eller til grøntsager. At vende eksempelvis pasta i grøn pesto er virkelig lækkert, da det giver masser af smag til pastaen.

LÆS OGSÅ: Pesto pasta med kylling

Opskrift på basilikumspesto

Hjemmelavet basilikumpesto

Det er super nemt at lave en hjemmelavet basilikumpesto. Måske du er heldig at have basilikum i haven eller i drivhuset. Ellers kan du også sagtens købe en frisk basilikumsplante i supermarkedet. Udover basilikum, så er pesto også lavet af ost og nødder. Mange bruger nok pinjekerner og parmesanost, men vi laver vores på mandler, da det er billigere og smager mindst lige så godt.

Grøn pesto opskrift med ost

I denne opskrift på grøn pesto er der brugt parmesanost. Vi bruger sådan en blok, da vi synes det giver det bedste resultat sammenlignet med det man kan købe færdigrevet i poser.

Holdbarhed på hjemmelavet grøn pesto

Det er sådan med de fleste hjemmelavede ting, at de ikke holder lige så længe, som når man køber det færdiglavet. Det skyldes jo primært, at når du laver det selv, så er der ingen tilsætningsstoffer i. Sådan en hjemmelavet pesto kan holde sig cirka 1 uge i køleskabet, hvis den er godt dækket med olie og er i en lufttæt beholder. Det kan være en plastikbøtte eller glasbøtte.

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Kommentarer

  1. Alt for meget hvidløg. Så skal det i hvert fald være meget små fed. (jeg gik efter en dobbelt portion, så brugte 4 fed)
    På trods af, at jeg har prøvet at tilsætte syre, mere ost, flere mandler og mere basilikum overdøver smagen af hvidløg stadig alt det andet.

    1. Hej Anja,

      Det kan sagtens være fordi, at dine fed har været store, men vi synes også, at der kan være forskel på hvor kraftige de smager. 🙂

      Kh

Skriv en kommentar