Blåbærcheesecake Blåbærcheesecake Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 8 personer Forberedelsestid 30 minutter Tilberedelsestid 4 timer Samlet tid 4 timer og 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse En nem opskrift på en simpel blåbærcheesecake med kiksebund, som smager helt forrygende. En nem og hurtig dessert, som ikke kræver mange ingredienser. Et tip er at bruge økologiske eller vilde blåbær. Så får du nemlig den flotte farve. Ingrediensliste Bund 180 g. digestivekiks 90 g. smør Fyld 3 stk. husblas 200 g. frosne økologiske blåbær 1 stk. æggeblomme 40 g. sukker 1,5 tsk. vaniljesukker 200 g. naturel flødeost 3 dl. piskefløde 1 spsk. citronsaft Fremgangsmåde Beklæd en springform (Ø20) med bagepapir i bunden. Put digestivekiks i en foodprocessor og blend det, så det bliver helt fint. Du kan også putte kiks op i en plastikpose og så knuse dem med en kagerulle eller noget andet, som du kan banke dem med. Smelt smør. Bland knust kiks og smør rigtig godt. Pres kikseblandingen godt ned i bunden af springformen. Brug evt. et glas eller en ske til at presse kiksen godt ned. Sæt bunden på køl, imens du laver fyldet. Nu skal du i gang med dit ostefyld. Læg husblas i blød i koldt vand i en skål. Pisk æg med sukker og vaniljesukker. Mos dine blåbær rigtig godt eller blend dem og tilsæt dem til blandingen. Tilsæt herefter din flødeost, men pisk ikke. Rør det forsigtigt rundt. Pisk din fløde til en blød flødeskum. Bland den sammen med din flødeostblanding. Nu skal du i gang med husblassen. Hvis du har en mikroovn, så er det nemmest at bruge en lille skål. Placer citronsaft i en skål, sammen med din drænede husblas. Giv det 30 sek. i mikroovnen (eller indtil din husblas er smeltet). Hvis du ikke har en mikroovn, så kan det også gøres i en lille gryde på komfuret. Placer citronsaft og drænet husblas i en lille gryde og opvarm ved lav varme, indtil husblassen er smeltet. Tag den af varmen, når det er smeltet. Tag 1-2 spsk. af flødeost-blandingen og put den over i din husblasblanding. Rør det godt ud, så du ikke har klumper. Dette gør man for at sænke temperaturen på husblassen inden den hældes over i hele flødeostblandingen. Bland yderligere et par spsk. af flødeostblandingen over i husblassen. Hæld til sidst det hele sammen og rør det godt sammen. Når du har en ensartet blanding, så hælder du den ovenpå din kiksebund. Sæt kagen på køl i minimum 4 timer eller gerne natten over. Inden servering skal springformen fjernes. Skyl en skarp, tynd kniv under varmt vand. Tør kniven af og kør den så forsigtigt rundt langs kanten af springformen. Skyl den evt. igen halvvejs, så du får så flot et snit som muligt. Når du har løsnet den med kniven hele vejen rundt, så åbnes springformen og den tages af. Brug bagepapiret til at skubbe cheesecake over på et fad. Pynt den af med friske bær og server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på blåbærcheesecake Den nemmeste og bedste opskrift på en simpel blåbærcheesecake, som ikke kræver bagning. Det er en skøn og nem sommerkage, som uden tvivl vil imponere enhver med sin smukke farve. Det er en af vores yndlings sommerkager med frugt og den kan sagtens laves med hindbær eller jordbær i stedet for blåbær. LÆS OGSÅ: Cheesecake med hindbærgele Cheesecake med blåbær Som nævnt tidligere, så kan den sagtens laves med en anden slags bær, hvis man ikke bryder sig om blåbær. Blåbær har dog en meget mild smag, som plejer at falde i god jord ved de fleste. På samme måde kan bunden også laves med en anden slags kiks. Du kan bruge kammerjunker, hvis du gerne vil have et ekstra sommerligt kick til kagen. Jeg har ikke arbejdet med husblas før – er det svært? Frygt ej, hvis du ikke har prøvet at lave kager med husblas før. Mange gør husblas til djævlen selv, men det er faktisk slet ikke så svært igen, når man først har fået det lært. Vi giver i fremgangsmåden en udførlig beskrivelse af hvordan man skal arbejde med husblassen og det er næsten en idiotsikker måde at gøre det på. Det er nemlig vigtigt, at man får blandet lidt af massen sammen med den varme husblas, inden det hele blandes sammen. På den måde får man sænket temperaturen på husblassen og man undgår, at der dannes klumper eller “tråde” i den færdige kage. Det smager nemlig ikke ret lækkert. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Det ville være dejligt at der blev skrevet til hvor mange personer, og hvor stor ringen skal være Svar
Hej Dinna Det står der i alle vores opskrifter. Det står lige under billedet og navnet på opskriften 🙂 Knus Svar
Hej, Hvis jeg skal lave kagen i en springform på 26 cm – kan så bare fordoble opskriften? Eller hvad foreslår du? 🙂 Vh Svar
Lækre lækre opskrifter 😜 Vil der være plads i formen på ca 16 cm, hvis jeg laver den til 4 personer ? Vh Helle Svar