Blommesnaps

Blommesnaps
Opskrift til cl. Opskrift til 70 cl.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

3 døgn

Samlet tid

3 døgn og 10 minutter

Beskrivelse

Lav din helt egen lækre blommesnaps af sensommerens søde blommer. Du finder her en super nem opskrift på hjemmelavet snaps md blommer.

Ingrediensliste

  • 600 g. blomme
  • 200 g. sukker
  • 1 stk. vaniljestang
  • 70 cl. snaps

Fremgangsmåde

  1. Halver blommer og fjern stenen. Skær dem i både.
  2. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland kornene med lidt af sukkeret.
  3. Kom snaps, blommer, sukker og vaniljestang + korn op i en beholder eller stor glasflaske. Sæt låget på og ryst det godt.
  4. Lad snapsen stå og trække i minimum 3 døgn, men gerne længere tid alt efter hvor kraftig smagen skal være. Ryst den dagligt.
  5. Inden brug kan lige hælde snapsen igennem en meget fin trådsi eller et rent klæde. Du kan hælde nogle af blommerne tilbage i flasken, hvis du vil. Det plejer vi at gøre, men det er kun for udseendets skyld.
Bedøm denne ret

Opskrift på blommesnaps

Lav en hjemmelavet blommesnaps af sensommerens lækre og saftige blommer. Det er nemlig slet ikke svært at lave snaps med blommer. Alle ingredienserne kommes bare i en flaske og så skal den egentlig bare trække, så blommerne kan afgive smag.

Snapsen kan nydes til fest eller hvis du skal have gæster på besøg. Der er ingen tvivl om, at folk synes det er spændende med sådan en hjemmelavet blommesnaps. Blommerne giver en frugtig smag og så har vi også valgt at tilføje sukker for at give lidt sødme. Du kan dog sagtens bruge mindre sukker, hvis du ikke vil have så meget sødme i.

LÆS OGSÅ: Blomme- og æblemarmelade

Blommesnaps

Hjemmelavet snaps med blommer

Vi har valgt en simpel smagskombination til vores snaps. Derfor har vi blot brugt blommer, sukker og en vaniljestang. Du kan dog sagtens tilføje en kanelstang, stjerneanis, krydderurter eller hvad du ellers tænker for at give den en mere kraftig og skarp smag. Det hele er jo en smagssag, når der gælder snaps og alkohol.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Hej skal til at lave den lækre blommesnaps.
    Mht holdbarhed og opbevaring, hvordan er det.

    Mvh
    Birthe
    Tak for mange lækre opskrifter😝.

Skriv en kommentar