Risengrødsboller
Forberedelsestid
20 minutterTilberedelsestid
2 timerSamlet tid
2 timer og 20 minutterBeskrivelse
Nem opskrift på saftige og svampede risengrødsboller. Lækre boller med risengrød, som er perfekte som morgenboller eller brunchboller.
Ingrediensliste
- 3 dl. vand
- 2 dl. naturel yoghurt
- 30 g. gær
- 250 g. risengrød
- 2 spsk. sukker
- 1 tsk. salt
- 0,5 dl. raps- eller solsikkeolie
- 800 g. hvedemel
Fremgangsmåde
- Opløs gær i lunkent vand.
- Tilsæt yoghurt og rør ud.
- Tilsæt sukker, salt og kold risengrød. Rør det ud.
- Tilsæt olie.
- Tilsæt hvedemel lidt efter lidt. Det er ikke sikkert, at du skal bruge det hele.
- Ælt dejen godt sammen.
- I stedet for at sætte dejen til hævning, så formes den med det samme til boller.
- Del dejen i 20 lige store boller og tril dem runde.
- Placer på en bageplade med bagepapir. Vi havde 12 på en plade.
- Sæt bollerne til hævning et lunt sted overdækket med et viskestykke i 2 timer.
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Pensl bollerne forsigtigt med et sammenpisket æg eller kold kaffe.
- Bag bollerne i 10-15 minutter, alt efter din ovns styrke.
- Tag bollerne ud af ovnen og lad dem køle af på en bagerist.
Nem opskrift på lækre risengrødsboller
Står du også ofte med en rest risengrød? Og vil du gerne bruge den til noget andet end risalamande eller klatkager. Så er det disse lækre boller med risengrød du skal prøve! De er super lækre og saftige, og holder sig faktisk bløde i 2-3 dage efter de er bagt. Du kan slet ikke smage risengrøden i bollerne, men det giver en god saftighed til bollerne.
Risengrødsboller kan spises som morgenboller eller bruges til madpakkeboller. De er super lækre med smør eller pålæg på. Det er de bedste boller med risengrød.
LÆS OGSÅ: Risengrød
FØLG OGSÅ MED PÅ DE SOCIALE MEDIER
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er ogsåpåInstagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.
Kommentarer
Hej med jer
Kan jeg lave dem med mindre gære og koldhæve dem??
Hej Dorte,
Det kan du sagtens 🙂
Kh
Det er de bedste boller jeg nogensinde har lavet 🥰