Brombær is Brombær is Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 6 personer Forberedelsestid 30 minutter Tilberedelsestid 3 timer og 30 minutter Samlet tid 4 timer Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på hjemmelavet brombær is. En frisk og lækker flødeis med brombær. Brombæris er genialt at lave ud af alle de friske brombær. Ingrediensliste Brombærkompot 250 g. brombær 100 g. sukker 1 spsk. citronsaft 1 spsk. vand Isbase 6 stk. pasteuriseret æggeblomme 100 g. sukker 1 stk. vaniljestang 3 dl. sødmælk 3 dl. piskefløde Læg i kurven til - + Læg i kurv hos Nemlig.com Lægger i kurv... I samarbejde med Nemlig.com Fremgangsmåde Rens og skyl brombær. Kom brombær, sukker samt lidt citronsaft i en gryde. Sæt det over og bring det i kog ved middel varme. Rør jævnligt. Når sukkeret er smeltet og bærrene begynder at afgive væske, så skrues der ned for blusset. Lad komposten simre i omkring 15-20 minutter, så den får lov til at koge lidt ind. Kom kompotten over i en skål og lad den køle helt af. Flæk vaniljestangen på langs. Skrab kornene ud. Bland dem med lidt af sukkeret. Kom mælk og fløde op i en gryde. Kom også den tomme vaniljestang i. Lad blandingen koge op til lige under kogepunktet. Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekornene til en lys og luftig æggesnaps med en elpisker. Hæld forsigtigt mælke-fløde blandingen over i æggeblandingen, imens der fortsat piskes. Når det hele er tilsat, så hældes det hele tilbage i gryden. Varm massen op langsomt ved lav/middel varme til den når en temperatur på 82 grader. Rør jævnligt og brug gerne et termometer. Massen skal tykne og når du kommer en ske i den, så skal bagsiden af skeen gerne dækkes af ismassen. Når ismassen har nået temperaturen, så hældes den over i en beholder. Tag et stykke husholdningsfilm og læg det helt ned ovenpå ismassen (så undgår du kondensvand) og sæt så massen på køl og lad den køle helt af. Kom den afkølede ismasse i ismaskinen (fjern den hele vaniljestang) og lad den køre til konsistensen minder om en fast softice. Tilføj så brombærkompot lidt efter lidt (smag til og juster selv hvor meget du vil bruge). Lad ismaskinen køre, så kompotten lige bliver rørt ud. Kom herefter ismassen over i en bøtte. Tilføj evt. lidt ekstra kompot ovenpå og lav et mønster med bagenden af en ske. Sæt den i fryseren i 2-3 timer, så den sætter sig helt. Tag den gerne ud 10 minutter før servering. Lås skærm Opskrift på brombær is Den smukkeste farvebombe af en hjemmelavet brombær is! En cremet flødeis med brombær, som bare smager helt fantastisk. Har du brombær i haven eller kender du et sted, hvor de kan plukkes, så kan vi kun anbefale at lave blandt andet hjemmelavet is ud af dem. Og bugner det med brombær, så kan du også finde alle vores opskrifter med brombær lige her. Den her is er god alene, men kan også serveres som kompagnon til en saftig mazarinkage med nogle friske brombær ved siden af. Brombærrene koges blot op med lidt sukker og vand, inden det så vendes med flødeisen. Det hele køres på ismaskine for det bedste resultat, men det kan også gøres uden ismaskine, men så skal man røre i isen under indfrysningen, så der ikke dannes for mange sukkerkrystaller. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter med brombær her Nem brombæris Det her er en lækker og nem brombæris. Der kan være lidt forskel på hvor søde/syrlige brombærrene er, så smag endelig selv til ift. mængden af sukker. Hvis det bliver meget sødt, så kan du tilsætte lidt ekstra citronsaft for en mere frisk is. Hvis du gerne vil blande forskellige bær, så kan du også sagtens det. Så det bliver en bæris i stedet for blot en brombæris. Måske du ikke kan få fat i nok friske brombær, så kan man altså sagtens spæde til med andre bær. Dessert med brombær Det er en dejlig dessert med brombær, som også kræver få ingredienser. Den er god i sig selv, men som nævnt tidligere, så smager den altså også godt som tilbehør til sådan en tæt dessertkage med en god og saftig krumme. Det er en god sensommerdessert, hvor man virkelig kan få udnyttet de friske brombær i sæson. Står du med masser af brombær, så er en dessert med brombær altid en god idé. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.