Bulgursalat med bagte bønner Bulgursalat med bagte bønner Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 35 minutter Del Pin Print Beskrivelse En nem og lækker bulgursalat med bagte bønner, kål og syltede rødløg. En mættende salat med bulgur, som kan spises til aftensmad eller som tilbehør. Ingrediensliste 130 g. bulgur 60 g. grøn pesto 250 g. frosne grønne bønner 2 spsk. olivenolie salt/peber 150 g. frosne ærter 0,25 stk. rød spidskål 40 g. frisk spinat 50 g. syltede rødløg Fremgangsmåde Varm ovnen op til 200 grader varmluft. Fordel frosne grønne bønner på en bageplade med bagepapir. Vend dem med olie samt salt/peber. Bag dem i ovnen i ca. 20 minutter. Vend evt. rundt i dem undervejs, så de bliver bagt jævnt. Kog bulgur efter pakkens anvisning i godt saltet vand. Når bulgur er kogt, så vendes det med grøn pesto. Du kan evt. tilføje mere pesto, alt efter hvordan du bedst kan lide det. Skyl frosne ærter i vand, så de tør op. Snit spidskål fint. Vend bulgur sammen med ærter, spidskål og spinat. Når de bagte bønner er færdige, så tages de ud og vendes i salaten. Anret i en skål eller på et fad. Top med syltede rødløg. Server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på bulgursalat med bagte bønner Her får du opskriften på en lækker og nem bulgursalat med bagte bønner, ærter, kål og syltede rødløg. Bulguren er desuden vendt i grøn pesto, så det er altså en salat med masser af smag. Vi elsker det her med at kombinere bagte elementer med “rå” elementer i vores salater. Det giver en anden dybde og et andet spil til salaterne, som vi vildt godt kan lide. Her har vi bagt bønnerne og herefter vendt dem med salaten. De syltede rødløg giver desuden et godt sødt-syrligt modspil, hvilket passer godt sammen med den grønne pesto. Det her er en salat, som er god som tilbehør eller i madpakken. Server den med et stykke kød, falafler eller tilføj kidneybønner eller kikærter til salaten. Så kan man nemlig også nemt nyde den som måltidssalat og samtidig blive godt mæt. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på lækre bulgursalater her Salat med bulgur og bagte bønner Salat med bulgur er en god måde at tilføre noget ekstra fylde til salater på. Vi elsker bulgursalater og vi laver ofte sådan en til aftensmaden, hvis vi har en masse grøntsagsrester, som trænger til at blive brugt. Er du ikke til bulgur, så kan du også bruge quinoa, pasta eller perlespelt. Generelt er det bare altid en god idé at tilføje lidt fylde, især hvis salaten skal spises som måltidssalat. Og har du ikke prøvet at blande bagte bønner i salat før, så er det på tide at prøve det! De bagte bønner bliver lidt som bønnefritter og det smager altså fantastisk at blande dem i. Så det kan vi kun anbefale at prøve! Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.