Butterdejstærte med kartoffel Butterdejstærte med kartoffel Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på butterdejstærte med kartoffel, mascarpone, ost og rosmarin. En lækker og nem tærte af butterdej med kartofler på. Ingrediensliste 1 pk. butterdej 150 g. mascarpone 1 pk. frisk mozzarella 200 g. kartoffel 4 kviste frisk rosmarin salt/peber 1 stk. æg 2 spsk. sesamfrø Fremgangsmåde Tænd ovnen på 190 grader varmluft. Find en bageplade frem og rul butterdejen ud på et stykke bagepapir. Rids lidt ned i butterdejen rundt langs kanten med en kniv (ca. 1-2 cm. fra kanten). Pensl kanten med sammenpisket æg og drys med sesamfrø. Smør mascarpone på i midten af hele tærten. Riv mozzarella fra hinanden og fordel over det hele. Skræl eller rens kartofler og skær meget tyndt (evt. på et mandolinjern). Fordel de tynde kartoffelskiver på hele bunden. Fordel små kviste af frisk rosmarin og drys med salt og friskkværnet peber. Bag butterdejstærten i midten af ovnen i ca. 15-20 minutter eller til den er gylden og gennembagt. Tag den ud og lad den køle en smule af. Pynt evt. med frisk rosmarin efterfølgende. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på butterdejstærte med kartoffel En lækker og nem butterdejstærte med kartoffel, mascarpone og frisk rosmarin. En hurtig butterdejstærte, som hverken kræver mange ingredienser eller lang tid i køkkenet. Nu hvor vi går ind i foråret og varmere temperaturer, så vil den her tærte af butterdej passe perfekt ind. Den vil være genial at servere til tapas eller som en lille appetizer inden grillmaden. Det er blot en færdiglavet butterdej, som rulles ud. Så smøres den med mascarpone, toppes med frisk mozzarella, tynde kartoffelskiver samt frisk rosmarin. Det er den dejligste kombination, som virkelig smager af sol og sommer. Det er så smart at lave den her slags butterdejstærte. Man kan jo lave dem i mange varianter og komme præcis det fyld på, som man bedst kan lide. Tricket er, at man lige skærer ‘let’ rundt langs kanten og så pensles den med sammenpisket æg og drysses evt. med sesamfrø. På midten af selve butterdejspladen kommes fyldet på og så bages den ellers bare i ovnen. Nemmere bliver det ikke. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter med butterdej her Tærte af butterdej med kartofler Det er sådan en god og nem tærte af butterdej, som er lavet med kartofler, ost og mascarpone. I stedet for mascarpone, så kan den også smøres med flødeost eller man kan udelade det helt. Vi elsker bare kombinationen af kartoffel, mascarpone og ost. Det er også én af vores yndlingskombinationer, når det kommer til pizza. Den her tærte af butterdej med kartoffel kan som sagt serveres til en tapasaften eller også som en let frokost eller aftensmad. Server den med en nem salat til og så har du en super god menu. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.
Hej. Er i gang med at lave opskriften, men butterdejen bliver helt ødelagt og “ujævn” når jeg prøver at putte mascarpone på… ved ikke hvordan jeg skal putte mascarponen på fordi den er SÅ tyk….. Laver den nok stadig færdig men har ikke så høje forventninger 🙁 Mvh. annegrete Svar