Carpaccio Carpaccio Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 2 timer Tilberedelsestid 10 minutter Samlet tid 2 timer og 10 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på carpaccio af okse med ristede pinjekerner, flager af parmesan og olivenolie. En lækker og nem italiensk forret. Ingrediensliste 100 g. oksemørbrad 25 g. pinjekerner 30 g. rucola 2 spsk. olivenolie 30 g. parmesan salt/peber Fremgangsmåde Rens mørbrad for sener. Pak den ind i husholdingsfilm og kom i fryseren et par timer (så er den nemlig meget nemmere at skære). Imens mørbraden er halvfrossen, så skæres der papirstynde skiver af kødet, som anrettes på tallerkener. Det er nemmest at lægge kødet direkte på tallerkenen i takt med, at det skæres. Varm en pande op uden fedtstof. Kom pinjekerner på. Ryst panden jævnligt, indtil de har fået farve og begynder at dufte nøddeagtige. Tag dem så af panden. Lad dem køle lidt af og fordel så udover din carpaccio. Skær flager af parmesan eller brug et rivejern og fordel så parmesanflager udover. Fordel rucola, lidt olivenolie samt groft salt og friskkværnet peber udover. Server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på carpaccio I dag får du opskriften på en ægte italiensk forret, nemlig carpaccio. Men hvad er carpaccio egentlig? Det er tyndskåret oksekød, som serveres råt sammen med en god olivenolie, parmesan, lidt rucola og ristede pinjekerner. I dag bruges betegnelsen carpaccio også ret løst omkring noget, som er tyndskåret. Du kan derfor også støde på vandmelon carpaccio osv. Det er derfor blevet betegnelsen for noget, som er skåret meget tyndt. Ja, næsten papirtyndt. Det her er dog en helt klassisk oksecarpaccio, som vi så serverer med noget lækkert surdejsbrød til. Man kan selv skære carpaccio, men det kræver, at du er meget præcis med en skarp kniv eller måske har en pålægsskærer til rådighed. Vi kan også anbefale, at man lige let-fryser kødet, så det er knap så fersk, når det skæres. Når det er sådan halvfrossent, så er det en del nemmere at skære. Vi har også arbejdet i cateringbranchen i en del år, hvor vi ofte skar de her ultratynde skiver af oksekød. LÆS OGSÅ: Se flere ideer på forretter uden fisk og skaldyr her Okse carpaccio Det er som sagt en okse carpaccio, hvor det typisk skæres af oksemørbrad. Med oksemørbrad får du det møreste og lækreste kød. Du kan dog også skære det af andre udskæringer som okseinderlår og lignende. Men skal vi vælge, så skærer vi det altid af oksemørbrad. Den serveres med rucola, parmesanflager og ristede pinjekerner. Vi laver den også nogle gange med en hjemmelavet trøffelmayo eller en urtemayonnaise. Det kan også anbefales, hvis man gerne vil pifte den lidt op. Oksecarpaccio som forret En oksecarpaccio er så god som en forret. Den er nem at lave, kræver få ingredienser og så smager den bare mega godt. Hvis du har gæster, som ikke er så glade for fisk og skaldyr, så er den her ret altså en god mulighed. Det er en forret med oksekød, som er god til nytår, til fødselsdage eller hvis du bare skal lave lidt ekstra lækker weekendmad. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.