Cashewnøddesmør
Forberedelsestid
20 minutterTilberedningstid
15 minutterSamlet tid
35 minutterBeskrivelse
Nem opskrift på cashewnøddesmør. Lav nemt og billigt din egen nøddesmør med cashewnødder, som du kan bruge som dyppelse og smørelse.
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
- Placer dine nødder på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Rist nødderne i 10 min. Tjek halvvejs og rør evt. lidt rundt i dem.
- Lad nødderne afkøle.
- Placer nødderne i en foodprocessor og blend indtil du får en ensartet nøddesmør. Det tager tålmodighed og det kan godt være, at de skal blende i 10-15 min, men bare rolig. Det er ventetiden værd! Skrab evt. kanterne ned en gang imellem.
- Blend indtil du har den ønskede konsistens. Vi kan godt lide, at den er lidt tynd.
- Når du har den ønskede konsistens, så blender du lidt salt i, hvis du ønsker dette.
- Opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet.
Opskrift på cashewnøddesmør
Det er slet ikke svært at lave hjemmelavet cashewnøddesmør og så er det meget billigere at lave det selv! Det er faktisk ret svært at få fat i cashewnøddesmør her i Danmark. Efter vores erfaringer, så kan det kun købes i specialforretninger eller i større supermarkeder. Derfor er det meget nemmere bare at lave det selv.
Man kan bruge cashewnøddesmør til mange ting. Det kan bruges som smørelse på brød, kiks eller som dyppelse til eksempelvis æblebåde eller til at smøre på banen. Det smager så lækkert og er også et godt alternativ til peanutbutter, som nok er den mest populære nøddesmør.
LÆS OGSÅ: Klik her og find flere opskrifter på nøddesmør
Hjemmelavet cashewsmør
For at lave den her hjemmelavet cashewsmør, så ristes cashewnødderne lige i ovnen inden. Når de ristes i ovnen, så får det sødmen og mere smag frem. Det er derfor bare mega lækkert at bruge som dyppelse til skiver af æble eller til at smøre på et stykke ristet brød.
Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer
Kan man godt bruge en almindelig blender eller evt. minihakker? Ser vildt lækkert ud!
Hej,
Så ville vi bruge en minihakker 🙂
Kh
Hvor lang tid kan det holde sig på køl?
Hej,
I op til 2 uger 🙂
Kh