Cheesecake med citrongele

Opskrift på cheesecake med citrongele

Cheesecake med citrongele

Opskrift til personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

4 timer

Samlet tid

4 timer og 30 minutter

Beskrivelse

En nem og lækker opskrift på cheesecake med citrongele. Ostekage med citron er den perfekte påskekage, som har den fineste gule farve.

Ingrediensliste

  • Bund

  • 120 g. digestive
  • 60 g. smør
  • Fyld

  • 1 pasteuriseret æggeblomme
  • 5 spsk. sukker
  • 1,5 tsk. vaniljesukker
  • 200 g. naturel flødeost
  • 2,5 dl. piskefløde
  • 1 spsk. citronsaft
  • 3 husblas
  • Citrongele

  • 115 g. citronsaft (3 citroner)
  • 100 g. sukker
  • 1 dl. vand
  • 3 husblas
  • 1-2 dråber gul frugtfarve

Fremgangsmåde

  1. Start med at knuse dine digestive kiks. Tip: put dine kiks i en plastikpose og slå med noget hårdt: kødhammer, kagerulle etc.
  2. Bland dine smuldrede kiks med den smeltede smør. Rør det godt sammen.
  3. Gør din springform klar. Find en springform (vi brugte en i størrelsen Ø18). For den med bagepapir i bunden.
  4. Hæld din blanding med kiks og smør ned i springformen og pres det godt ned og ud i siderne. Sæt på køl, imens du laver ostefyldet.
  5. Nu skal du i gang med dit ostefyld. Læg husblas i blød i koldt vand i en skål.
  6. Pisk æg med sukker og vaniljesukker. Tilsæt herefter din flødeost, men pisk ikke. Rør det forsigtigt rundt.
  7. Pisk din fløde til en let flødeskum. Bland den sammen med din flødeostblanding.
  8. Nu skal du i gang med husblassen. Hvis du har en mikroovn, så er det nemmest at bruge en lille skål. Placer citronsaft i en skål, sammen med din drænede husblas. Giv det 30 sek. i mikroovnen (eller indtil din husblas er smeltet). Hvis du ikke har en mikroovn, så kan det ogsågøres i en lille gryde på komfuret. Placer citronsaft og drænet husblas i en lille gryde og opvarm ved lav varme, indtil husblassen er smeltet. Tag den af varmen, når det er smeltet.
  9. Tag 1-2 spsk. af flødeost-blandingen og put den over i din husblasblanding. Rør det godt ud, så du ikke har klumper. Dette gør man for at sænke temperaturen påhusblassen inden den hældes over i hele flødeostblandingen. Bland yderligere et par spsk. af flødeostblandingen over i husblassen. Hæld til sidst det hele sammen og rør det godt sammen.
  10. Når du har en ensartet blanding, så hælder du den ovenpå din kiksebund.
  11. Sæt kagen på køl i minimum 3-4 timer eller gerne natten over.

Gele

  1. Læg husblas i blød i koldt vand.
  2. Pres citronerne for citron og vej 115 g. af.
  3. I en gryde puttes citronsaft, sukker og 1 dl. vand i.
  4. Lad det komme op og koge en smule, så sukkeret opløses.
  5. Tag gryden af varmen. Tilsæt et par dråber gul frugtfarve og drænet husblas.
  6. Rør husblassen ud.
  7. Lad blandingen køle af, så det ikke er varmt mere.
  8. Hæld forsigtigt blandingen udover din cheesecake. Start evt. med at bruge en spiseske til at fordele det udover.
  9. Sæt kagen tilbage på køl i 1-2 timer.
  10. Inden servering gøres en tynd, skarp kniv varm under vandhanen. Tør den af i et viskestykke. Skær rundt langs kagen for at løsne gele og kage fra formen (på denne både bliver den pæn i kanten).
  11. Når du har skåret hele vejen rundt, så løsnes formen og tages af.
  12. Løft kagen over på en tallerken eller serveringsfad.
  13. Pynt evt. med lidt påskeslik og skovsyre.

TIP: Kagen kan sagtens laves 1-2 dage før den skal spises.

Bedøm denne ret

Opskrift på cheesecake med citrongele

Her får du en super let opskrift på cheesecake med citrongele. Ostekage med citron er den perfekte påskedessert til påskefrokost. Den er super let at lave selvom der er husblas i. Vi har valgt at pynte den med lidt påskeslik samt skovsyre. Det giver den smukkeste kage.

LÆS OGSÅ: Islagkage med nøddebund og påskeæg

Opskrift på cheesecake med citrongele

Lækker og nem påskekage

Det er en super nem og lækker påskekage, som uden tvivl vil imponere alle dine gæster. Den kan laves dagen før, hvilket gør det til en super nem påskedessert. Så slipper du for at skulle stresse over desserten, da den blot står klar i køleskabet – klar til servering.

Vi har valgt at pynte med lidt påskeæg. Vi fandt nogle fine chokoladepåskeæg, som var perfekt som pynt. Det er nok en god idé at skære dem over, da de godt kan trille af geleen, hvis de er på hele (da de jo er runde og ruller). Du kan også pynte med lidt hvid chokolade, skovsyre eller måske lidt friske bær. Skal det være ekstra fancy, så kan du lave kandiseret citron og pynte med det.

Opskrift på cheesecake med citrongele

Nem cheesecake med citron

Vi elsker kombinationen af det søde fra bunden samt ostefyldet og det syrlige fra citronen. Det giver sådan en virkelig fantastisk smag. Så hvis man ikke er til desserter, som er alt for søde, så er denne lige noget for dig!

Følg endelig med på de sociale medier

Husk endelig at følg med på vores Facebookside, hvor vi lægger opskrifter og inspiration op. Vi er også på Instagram, og vi vil elske at få dig med i vores madunivers her også! Vores Instragramprofil finder du lige  her. Husk også at tagge os @mummum.dk, hvis du laver nogle af vores retter eller følger ugens madplan. Det er så hyggeligt at følge med!

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag