Chiagrød med skyr Chiagrød med skyr Opskrift til 1234567891011121314151617181920212223242526272829303132333435363738394050515253545556575859602 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 5 minutter Samlet tid 25 minutter Del Pin Print Beskrivelse Mættende og sund opskrift på chiagrød med skyr, bærkompot og granola på toppen. Den bedste morgenmad, som kan gøres klar dagen før. Ingrediensliste Chiagrød 2 dl. havregryn 2,5 dl. mælk 2 spsk. chiafrø 1 dl. neutral skyr 2 spsk. akaciehonning 0,5 tsk. vaniljesukker Bærkompot 50 g. frosne blåbær 50 g. frosne jordbær 1 spsk. akaciehonning 0,5 dl. vand Andet 2 håndfulde granola Fremgangsmåde Først skal bærkompotten laves. Bland bær, vand og akaciehonning i en lille gryde. Herefter gives det et lille opkog og bærene moses sammen. Lad det småkoge indtil du får en tyk kompot og noget af vandet er fordampet. Tag gryden af varmen og lad bærkompotten køle helt af. Herefter opbevares den i en bøtte eller beholder på køl. Rør alle ingredienserne til chiagrøden sammen dagen før. Rør det sammen i en beholder og sæt låg på. Sæt på køl. Dagen efter, så røres den op. Hvis den er meget tyk, så tilsæt lidt ekstra mælk. Anret i glas eller skåle. Top med bærkompot og en håndfuld granola. Spis med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på chiagrød med skyr Sådan en omgang chiagrød med skyr, lidt bærkompot og knas må da være den absolut bedste start på dagen! Det smager jo næsten som en dessert og er vores absolutte go-to morgenmad for tiden. Det er nemt, hurtigt og så mætter det godt. Man kan lave chiagrød på så mange forskellige måder. Vi kan godt lide at tilføje noget skyr eller yoghurt for at give den lidt mere fylde og en mere rund smag, end når den kun er lavet på mælk. Vi tilføjer også lidt havregryn for at gøre den ekstra mættende og for at give den noget mere konsistens. Så hvis du ikke er til den der chiagrød, som får sådan en meget geleagtig konsistens, så er vi sikre på, at du ville kunne lide den her. Den har den helt rette konsistens, hvis du spørger os. LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på overnight oats her Sund start på dagen med skyr Du får den bedste og sundeste start på dagen med sådan en omgang her. Du får protein og god fylde, som holder dig mæt længe. Vi kan sagtens spise sådan en portion her om morgenen og så først vente med at spise frokost. Vi bliver ikke sultne hen mod formiddagen. Og vi kan anbefale dig at lave en stor portion, som kan holde 3-4 dage. Det gør vi altid, fordi så er det så nemt om morgenen, når man både har chiagrød og bærkompot på køl. Så skal det bare over i en skål og så noget granola på. Du kan også sagtens udelade granola. Vi elsker bare det knasende element. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.