Chocolate Chip Cookies

De bedste Chocolate Chip Cookies

Opskrift til stk. Opskrift til 15 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

1 time og 15 minutter

Samlet tid

1 time og 25 minutter

Beskrivelse

En nem og simpel opskrift på gode Chocolate Chip Cookies med masser af chokolade. De er sprøde og nemme at lave. Opbevar dem i en kagedåse, så kan de sagtens holde i en måned. Hvis de selvfølgelig får lov til at ligge så længe.

Ingrediensliste

  • 120 g. brun farin
  • 120 g. sukker
  • 1,5 tsk. vaniljesukker
  • 140 g. smør
  • 1 æg
  • 250 g. hvedemel
  • 3/4 tsk. natron
  • 3/4 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. salt
  • 200 g. mørk chokolade

Fremgangsmåde

1. Pisk brun farin, sukker, vaniljesukker og smør. Tilsæt derefter æg og pisk videre.
2. Pisk nu ved middel hastighed og tilsæt hvedemel, natron, bagepulver og salt.
3. Hak chokoladen groft og rør det i dejen.
4. Stil dejen på køl i en times tid. Har du ikke tiden, så kan du sætte den på frost i 20-30 min.
5. Del dejen i cirka 15 kugler af ca. 60 g. Læg dem med god afstand på en bageplade med bagepapir. Vi bagte 6 af gangen på en bageplade.
6. Bages i en forvarmet ovn ved 175 grader alm. ovn i 15-18 minutter.
7. Afkøl dem på en bagerist når de kommer ud af ovnen, og luk dem derefter i en lufttæt beholder.

Bedøm denne ret

De bedste Chocolate Chip Cookies opskrift

Opskrift på lækre chocolate chip cookies med masser af chokolade. Vi elsker cookies og nøj hvor har vi spist mange af dem igennem vores tid i folkeskolen.

Der var det nærmest et fast dagsritual, at når man kom hjem fra skole, så fik man lige to skiver franskbrød enten med varm leverpostej eller nutella. Og så lige en enkelt eller to cookies med i hånden, når man allerede var på vej ud af døren igen. Hold op hvor var livet bare simpelt dengang.

Så derfor har vi så gode minder, når vi bager de her nemme cookies. De minder os om simple tider, hvor det eneste man skulle tænke på var om man ville have 1 eller 2 cookies.

LÆS OGSÅ: Kokosmakroner

De bedste Chocolate Chip Cookies

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Kommentarer

  1. Hej, jeg har problemer med at de ikke flyder ud og bliver flade. Uanset hvilken opskrift jeg bruger.
    De smager fint men bli’r høje og hårde 🤨 Hvad kan det skyldes ?
    PFT tak for hjælp og opskrift

    1. Hej Inger

      Åh, det lyder mystisk. Det har med garanti noget at gøre med hvilken form for smør du bruger og mængden af mel. Hvis du bruger den faste form for smør (ikke den smørbare), så kan det være, at du skal tilsætte lidt mindre mel. Vi har godt nok ikke prøvet, hvor de ikke flyder ud.. Det er mit bedste bud på, hvad der skulle være galt.
      Rigtig god weekend til dig 😉
      Knus

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag