Chokoladefrosting

Chokoladefrosting
Opskrift til portion Opskrift til 1 portion

Forberedelsestid

1 time

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

1 time og 15 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på en luftig chokoladefrosting. Den her chokolade smørcreme kan bruges til muffins, cupcakes og som fyld i kager.

Ingrediensliste

  • 100 g. mørk chokolade
  • 200 g. smør
  • 180 g. flormelis
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 3 spsk. bagekakao

Fremgangsmåde

  1. Tag smør ud i god tid, så det kan blive blødt (vi tager det ud 1 times tid før).
  2. Hak chokolade groft. Smelt det over vandbad eller i mikroovnen. Sæt til side, imens du pisker smørret.
  3. Pisk det bløde smør med flormelis og vaniljesukker med en elpisker til det er luftigt og uden klumper.
  4. Pisk herefter det smeltede chokolade og bagekakao i. Pisk til du har en fast, luftig og lækker frosting.
  5. Kom frostingen op i en sprøjtepose med stjernetyl.
  6. Brug din chokoladefrosting som pynt på cupcakes, som fyld mellem kager og lagkager. Hvis du skal bruge det til muffins, så er der til ca. 16 muffins i 1 portion.
Bedøm denne ret

Opskrift på chokoladefrosting

Sådan en omgang chokoladefrosting er altid lækker og kan nemt lige være prikken over i’et på dine muffins, cupcakes og kager. Det er samtidig slet ikke svært at lave og så kræver det få ingredienser. Ifølge os, så skal sådan en chokoladefrosting eller chokoladesmørcreme være luftig, cremet og have en god smag af chokolade. Og det er præcis hvad denne chokolade frosting er! Vi bruger både smeltet chokolade og kakaopulver, så den får en god chokoladesmag. Det vigtigste ved sådan en creme er, at den ikke kommer til at smage af smør og det gør den her ikke.

LÆS OGSÅ: Klik her og find flere opskrifter på pynt og topping til søde sager

Chokoladefrosting

Chokolade smørcreme

Eftersom sådan en chokolade smørcreme er lavet på smør, så er det altafgørende, at man får pisket smørret godt. Jo mere luft man får pisket ind i cremen, jo bedre. Derfor skal du bruge blødt smør, så tag gerne smørret ud i god tid, så det kan blive blødt. Det bløde smør skal piskes med vaniljesukker og flormelis med en elpisker eller i en røreskål til det bliver luftigt. Herefter tilsættes smeltet chokolade og bagekakaopulver og så piskes der videre. Til sidst ender du med en luftig og lækker frosting med chokoladesmag.

Brug din chokoladesmørcreme på cupcakes, muffins, som fyld i kager eller som pynt på talkager, bogstavkager osv. Der er så mange muligheder med sådan en smørcreme. Hvis du ikke er så meget til mørk chokolade, så kan du også bruge lys chokolade i stedet for.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Kan den laves dagen før og kommes på sprøjtepose, og så komme på køl, hvis man tager det ud i god tid inden man skal sprøjte den op?

Skriv en kommentar