Ciabattaboller

Nem opskrift på luftige ciabattaboller
Opskrift til stk. Opskrift til 9 stk.

Forberedelsestid

8 timer

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

8 timer og 20 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på de bedste ciabattaboller. De her italienske ciabattastykker er fyldt med store lufthuller og er perfekte til morgenbordet eller madpakke.

Ingrediensliste

  • 3,5 dl. vand
  • 15 g. gær
  • 1,5 tsk. salt
  • 450 g. hvedemel

Fremgangsmåde

Dagen inden

  1. Den her opskrift er nemmest, hvis du har en røremaskine.
  2. Gæren røres ud i det kolde vand. Herefter tilsættes hvedemel og salt. Rør det hele let sammen med en ske og lad det herefter stå og trække i 10 minutter.
  3. Herefter æltes dejen først med den “flade krog”. Ælt dejen på medium til fuld hastighed i 3-4 minutter.
  4. Herefter skifter du til dejkrogen, hvorefter dejen ælter på medium til fuld hastighed, indtil dejen begynder at kravle op af dejkrogen og ikke klistrer fast til siderne.
  5. Smør en skål med lidt olie, hvorefter dejen hældes over i skålen.
  6. Dæk skålen til med  husholdningsfilm.
  7. Sæt dejen på køl minimum 8 timer og max 16 timer.

Dagen efter

  1. Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Sæt en bageplade ind i ovnen, så den også bliver varmet op.
  2. Drys bordet med rigeligt mel, hvorefter dejen hældes ud på bordet.
  3. Dejen virker mere flydende end en almindelig bolledej, men bare rolig, det skal den være. Dejen drysses igen med rigeligt mel oven på og skæres herefter ud i passende stykker og lægges på et stykke bagepapir. Et godt tip er at bruge en “dejskærer”, da det er meget nemmere end at bruge en kniv, men du kan sagtens blot bruge en kniv. Bare brug rigeligt mel (bare rolig, de bliver ikke tørre).
  4. Når ovnen er klar, så tages den varme bageplade ud af ovnen og bollerne på bagepapiret rykkes forsigtigt hen på pladen.
  5. Bag bollerne i cirka 10-12 min ved 220 grader varmluft, indtil de er gyldne på toppen.
  6. Tag dem ud af ovnen.
  7. Tag bollerne og læg dem på en bagerist, så undgår du, at de danner fugt under og du får herved sprøde boller.
  8. Lad bollerne afkøle på bageristen.
Bedøm denne ret

Nem opskrift på luftige ciabattaboller

Her får du en super nem opskrift på luftige, nemme og sprøde ciabattaboller. Sprøde ciabattastykker, som er perfekte som morgenboller eller sandwichboller. De består kun af 4 ingredienser og er super nemme at lave!

Smør dine små ciabattastykker med smør eller fyld dem med lækkert fyld. Vi kan anbefale at smøre dem med pesto og fylde serranoskinke, mozzarella, syltede rødløg og salat i. Det er virkelig en lækker og nem sandwich med masser af smag.

LÆS OGSÅ: Ciabattabrød

Nem opskrift på luftige ciabattaboller

Ciabattastykker opskrift

Det er de lækreste ciabattastykker fyldt med lækre lufthuller samtidig med, at de er super sprøde! For at få de perfekte boller, så er det vigtigt, at dejen æltes godt. Det er det, som giver de store, fine lufthuller i bollerne. Det giver de absolut bedste ciabattaboller!

Nem opskrift på luftige ciabattaboller

Italiensk sandwichbrød

Hvis du vil lave dine egne italienske sandwichbrød, så er disse lige noget for dig. Små, sprøde ciabattabrød, som er perfekte til en lækker sandwich. Vi har allerede givet dig vores forslag til lækkert fyld længere oppe i indlægget.

Derudover kan du sagtens fryse dem ned, så er de nemme at tage op til madpakken eller til morgenbordet. Rist dem på brødristeren eller giv dem en hurtig tur i ovnen ved 200 grader i ca. 5-6 minutter. Så er de som nybagte igen! Der er ikke noget som hjemmebagte ciabattastykker.

Ciabattastykker opskrift

Langtidshævet brød

Vi elsker brød, som er langtidshævet. Man kan virkelig smage, at brødet har fået lov til at hæve og udvikle sig i smag. Selvom du måske tænker, at en langtidshævning er tidskrævende, så er den det på ingen måde. Det tager 10 minutter at røre dejen sammen og herefter skal den bare på køl natten over. Dagen efter bages de i ovnen og voila, så er der friskbagte, hjemmelavede boller.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Hej 🙂
    Tak for jeres arbejde med en fed hjemmeside! Jeg har pludselig fået en kæmpe lyst til at bage meget mere, takket være jeres meget overskuelige side.

    I opskriften på ciabattaboller, står der at man skal bruge hvedemel – med ved både ciabattabrød og Italenske sandwichboller, står der manitoba mel.
    Er det en fejl i ingredienser, eller er der en særlig grund til at man bruger en anden type mel ved boller, end ved f.eks. Brød?

    På forhånd tak 🙂

    1. Hej Henrik,

      Det er vi bare glade for at høre! Det er også hyggeligt at bage :)!
      Manitobamel indeholder et højere proteinindhold end alm. hvedemel. Det er derfor rigtig godt til bagværk, som skal æltes længe og hvor glutenstrukturen skal udvikle sig. Man kan derfor også ofte bruge mindre mel, når man bruger manitobamel, da dejen (jo længere tid den bliver æltet), udvikler et godt glutennet.

      Håber det er svar nok :)!

      Kh

  2. Hej

    Kan man godt bare sætte dejen på køl i 8 timer og så bage dem samme dag som dejen blev lavet eller skal man først bage dem dagen efter?

Skriv en kommentar