Citroncreme

citroncreme
Opskrift til portion Opskrift til 1 portion

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på citroncreme lavet på citroner, smør og æggeblommer. En creme med citronsmag, som du kan bruge som fyld i kager.

Ingrediensliste

  • 2 stk. økologisk citron
  • 125 g. sukker
  • 2 stk. æggeblomme
  • 1 stk. æg
  • 50 g. smør

Fremgangsmåde

  1. Riv skallen på citronerne og pres saften ud. Skær smør i tern.
  2. I en gryde kommes smørtern, saft, skal, sukker, æg og æggeblommer. Blandingen varmes forsigtigt op mens der røres godt rundt. Tag af varmen når cremen er blevet tykkere. Sørg for at røre rundt undervejs. Den må ikke koge, da den så skiller.
  3. Lad din lemoncurd køle af og blive kold.
Bedøm denne ret

Opskrift på citroncreme

En lækker og frisk citroncreme lavet på friske citroner, smør og æggeblommer. Denne kalder du måske enten for citroncreme eller lemoncurd. Uanset hvad du kalder den, så er det en frisk creme, som du kan bruge som fyld i kager og til desserter. Prøv blandt andet at komme den i et af lagene i din lagkage eller fyld din citrontærte med cremen. Det gode ved sådan en citroncreme er, at den har en god frisk smag. Hvis du ikke er så meget til cremer og desserter generelt, som er alt for søde, så er denne lige noget for dig.

Du kan også bruge denne creme med citron i eksempelvis en trifli. Prøv at lægge cremen i lag med noget sprødt som knuste kiks, friske bær og måske noget flødeskum. Det ville uden tvivl være en lækker forårsdessert! Det er bare som om, at vi forbinder citroner med forår og påske. Vi laver i hvert fald helt vildt mange opskrifter med citron her i denne tid.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på tilbehør til søde sager

citroncreme

Creme med citronsmag

Så hvis du gerne vil finde et alternativ til den søde kagecreme, som man ofte bruger i kager. Så skal du helt sikkert prøve denne. Den vil også være rigtig god som tilbehør til pandekager eller vafler. Traditionelt set, så bruges den også i det engelske køkken, hvor de smører citroncreme på nybagte scones. Det smager altså også bare virkelig lækkert.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar