Citronroulade med mascarponecreme

Citronroulade med mascarponecreme
Opskrift til personer Opskrift til 6 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på roulade med en lækker og smagfuld citroncreme. En rigtig påske- eller sommerroulade, som vil feje benene væk under alle citronmousse-elskere. I stedet for citron, så kan du også sagtens lave cremen med appelsin eller lime i stedet, hvis du er mere til det. Pynt med hvid chokolade på toppen og evt. frisk frugt, så har du en lækker, sommerdessert kage.

Ingrediensliste

  • Roulade

  • 3 stk. æg
  • 130 g. sukker
  • 130 g. hvedemel
  • 2 spsk. kartoffelmel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • Creme

  • 200 g. mascarpone
  • 1 dl. piskefløde
  • 50 g. flormelis
  • 1 stk. økologisk citron
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • Andet

  • 1,5 dl. piskefløde
  • 0,5 stk. økologisk citron
  • 50 g. hvid chokolade

Fremgangsmåde

Roulade

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Æg, vaniljesukker og sukker piskes til en lys og luftig æggesnaps med en elpisker.
  3. Hvedemel, kartoffelmel og bagepulver vejes af.
  4. Sigt de tørre ingredienser igennem en fin trådsi over i den våde blanding.
  5. Vend det hele godt sammen, så der ingen klumper er.
  6. En bageplade med bagepapir gøres klar. Dejen spredes ud med en størrelse på cirka 30 x 40 cm.
  7. Bunden bages i den forvarmet ovn i ca. 8-10 min.
  8. Imens kagen bager, så gøres en anden bageplade klar med bagepapir. Herpå drysses der med sukker.
  9. Når bunden er bagt færdigt, så tages den ud af ovnen og vendes ud på bagepapiret med sukker på.
  10. Læg et fugtigt viskestykke over bunden og lad den køle af.
  11. Når den er kølet af, så fjernes viskestykket og bagepapiret.

Creme

  1. Alle ingredienserne, undtagen citron, hældes op i en skål.
  2. Tilsæt lidt citronsaft og pisk herefter cremen, indtil den bliver tyk.
  3. Nu smages den til. Skal den have mere citron, så tilsætter du lidt mere.

Servering

  1. Smør cremen på din bagte rouladebund.
  2. Rul rouladen stramt sammen. Pak den godt ind og læg den i køleskabet, indtil brug. Den kan ligge i køleskabet i 24 timer.
  3. Ved servering placeres rouladen på et fad.
  4. Pisk piskefløde til skum. Put det op i en sprøjtepose og sprøjt ud på rouladen. Pynt med lidt citron, hvid chokolade eller hvad du ellers har lyst til.
Bedøm denne ret

Opskrift på citronroulade med mascarponecreme

En nem og lækker opskrift på citronroulade med en lækker mascarponecreme, toppet med hvid chokolade. Denne roulade er et godt alternativ til den almindelige med syltetøj eller creme. Det er en nem kage opskrift, da den ikke kræver meget forberedelse og skal bages kort tid i ovnen. Det er også en af de kager, som kan bages og laves dagen før, da den kun bliver bedre af at få lov til at trække i køleskabet natten over. I stedet for at lave den med citron, så kan du også bytte citronen ud med appelsin, så du får en appelsinroulade i stedet.

LÆS OGSÅ: Budapestrulle med bærskum

Citronroulade med mascarponecreme

Nem og luftig citronroulade

Sådan en citronroulade er super nem at lave. Det er samtidig en helt perfekt kage til påskefrokosten. Generelt er roulade én af de nemmeste og hurtigste kager man kan lave. Den skal nemlig ikke bages ret længe og består også af få ingredienser. Vi har valgt at pynte den af med lidt frisk citron, hakket hvid chokolade og lidt tørrede blomster. Du kan også pynte den med lidt friske bær eller blot lade den være helt simpel.

Roulade med citron og creme

Det er den perfekte kage til dig, som ikke er til kager, som er alt for tunge eller alt for søde. Den her roulade er tilpas frisk, hvilket vi elsker. Det er derfor den perfekte forårskage eller sommerkage, når man har lyst til noget luftigt og sødt, som ikke ligger for tungt.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

    1. Hej Tina,

      Bare alm. hvedemel, men kartoffelmel gør sådna, at den bliver mere luftig og nemmere at rulle 🙂

      KH

  1. 6 minutter i min varmluft var MERE end rigeligt…, så hold øje 😉
    Jeg puttede lidt revet citronskal i dejen. Cremen smager dejligt og nu glæder jeg mig til at smage i aften <3

    1. Hej Marianne,

      Ja, der kan være så stor forskel på ovne desværre. Men godt, at du var obs! Det lyder skønt. God weekend til dig!

      Kh

Skriv en kommentar