Der er intet som lækre, hjemmelavede roulader. Det er én af de nemmeste kager og så kan den laves på 30 minutter. Her finder du vores bedste roulade opskrifter. Der er fragiliteroulade, budapestrulle, chokoladeroulade og meget mere.

Roulader

Det er nemt at bage hjemmelavede og lækre roulader. Roulader består typisk af en sukkerbrødsdej, som fyldes med fyld. Det kan være fyld af syltetøj, flødeskum, creme eller friske bær og frugter. Man kan lave så mange forskellige varianter og smagskombinationer, når det gælder roulade. Her finder du f.eks. opskrift på en god chokoladeroulade med banan, en hindbærroulade og også nogle mere ekstravagante slags som budapestroulade.

Roulader kan serveres til eftermiddagskaffen, som dessert, i en buffet, til fødselsdage eller til brunch. Det er sådan en alsidig kage, som passer til mange anledninger og som hverken kræver mange ingredienser eller de store færdigheder i køkkenet. Det var en af de første kager, som vi selv lærte at lave, da vi begyndte at bage og være mere med i køkkenet. Så det er også en kage, hvor du kan have børnene med i køkkenet. Eksperimenter med forskelligt fyld. Det kunne være en roulade med creme, flødeskum, bær, kompot eller hvad du ellers lige tænker. Prøv at kombinere flere elementer. Vi elsker blandt andet en blanding af noget sødt og noget syrligt, så vi laver ofte en med creme, flødeskum og hindbærkompot. Så får du den gode balance mellem det søde og det syrlige.