Cookies med hvid chokolade og mørk chokolade Cookies med hvid chokolade Opskrift til 153045607590 stk. Opskrift til 15 stk. Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 30 minutter Samlet tid 40 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på verdens bedste cookies med hvid chokolade og mørk chokolade. Sprøde, nemme og hjemmelavede cookies, som er så gode til kaffen eller som snack. Ingrediensliste 110 g. smør 125 g. sukker 100 g. brun farin 2 tsk. vaniljesukker 1 stk. æg 1 tsk. bagepulver 1 knivspids salt 210 g. hvedemel 75 g. mørk chokolade 75 g. hvid chokolade Fremgangsmåde Tag smør ud i god tid, så det kan blive blødt. Pisk blødt smør, sukker, brun farin og vaniljesukker i 3-4 minutter. Tilsæt æg og pisk godt igen. Vej hvedemel, salt og bagepulver af i en skål. Tilsæt melblandingen til den våde blanding. Rør det hele godt sammen. Hak chokolade groft og vend det i dejen. Vej dejen af til ca. 50 g. pr. stk. Pres hver kugle let sammen med hænderne. Placer dem i en bøtte eller tallerken. Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Gør to bageplader klar med bagepapir. Placer 6 klumper dej på hver plade med god afstand. Bag én plade af gangen. Bag først i 6 minutter. Tag herefter pladen ud og vend den. Bag igen i yderligere 6-7 minutter (alt efter hvor kraftig din ovn er). Vi vender pladen undervejs, da vores ovn bager lidt ujævnt. Hvis din ikke gør det, så behøves du ikke at vende dem. Når de begynder at blive gyldne i kanterne og på overfladen, så tages de ud. Når de bliver taget ud, så er de stadig bløde. Når de får lov til at køle af, så bliver de hårde. Bag de resterende cookies. Lad alle dine cookies køle af på en bagerist. Når de er afkølet pakkes de i en småkagedåse eller lufttæt beholder. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på cookies med hvid chokolade De lækreste cookies med hvid chokolade og mørk chokolade. Simple, sprøde, hjemmelavede cookies med masser af chokoladestykker. De er super nemme at lave og så er de altså bare gode som en lille eftermiddagssnack eller som kage til kaffen. Lav en stor portion dej og opbevar den rå cookiedej på køl eller frys den ned. Så kan du altid nemt bage friske og lækre cookies. Perfekt til hvis du får uventede gæster. LÆS OGSÅ: Cookies med smarties Chocolate chip cookies med hvid chokolade Den her kombination af både hvid og mørk chokolade i de her cookies er så lækkert! Du kan også sagtens tilføje lys chokolade, så du får triple chocolate cookies. De ville være helt perfekte til dig, som er en rigtig chokoladegris. Du kan også sagtens tilføje hakkede nødder, tranebær eller andet til dine småkager. Og du kan selvfølgelig også blot kun bruge enten hvid chokolade eller mørk chokolade, hvis du er mere til det. Hvilken slags smør skal jeg bruge? Vi får rigtig ofte spørgsmål omkring smør. I mange opskrifter har det ikke den store betydning hvilken smør man bruger, men i småkager, så er det altså en ret vigtig ingrediens. Når vi bager cookies og småkager, så bruger vi altid “rigtig” smør. Det vil sige, at vi ikke bruger “smørbar”, som er et blandingsprodukt. Det giver, efter vores mening, de bedste cookies og det bedste resultat. Der kan nemlig være forskel på hvordan “rigtig” smør og “smørbar” opfører sig i forhold til bagning og hvor meget dejen flyder ud. Følg også med på de sociale medier Følger du med på vores Instagram? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.
Lave en dobbelt portion når du er i gang😋De forsvinder med lynets hast herhjemme❤️og pas på med, at give dem for lang tid i ovnen, så mister de det lækre bløde/seje i midten. Jeg bruger halv mørk chokalade og resten en blanding af lys, hvid og karamelchokolade, uhmmm Svar
Hvis man fryser dem ned ubagte i kugler, skal de så bare direkte i fryseren, eller skal de tøes op inden. Og hvor længe skal de bage? Svar
Jeg elsker de her! Jeg står og skal lave rigtig, rigtig mange i forbindelse med en fødselsdag. Kan jeg evt lave dem mindre fx 40 gram hver? Og i så fald hvor lang tid skal jeg så give dem i ovnen? Svar
Hej Trine, Ja du kan sagtens lave dem 40 g. Måske de skal have en my mindre i ovnen, men mit bedste tip er bare at holde øje med dem 🙂 Kh Svar
Hej, Det har vi desværre ikke erfaring med. Ville dog bruge pastafarve istedet for frugtfarve 🙂 Kh Svar