Cookies med smarties

cookies med smarties
Opskrift til stk. Opskrift til 10 stk.

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

45 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på sprøde og lækre cookies med smarties eller m&m’s. De er super nemme at lave og kræver ikke mange ingredienser eller forberedelsestid.

Ingrediensliste

  • 110 g. smør
  • 100 g. brun farin
  • 125 g. sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 stk. æg
  • 200 g. hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 100 g. smarties

Fremgangsmåde

  1. Tag smør ud i god tid, så det kan blive blødt.
  2. Pisk blødt smør, sukker, brun farin og vaniljesukker i 3-4 minutter.
  3. Tilsæt æg og pisk godt igen.
  4. Vej hvedemel, salt og bagepulver af i en skål.
  5. Tilsæt melblandingen til den våde blanding. Rør det hele godt sammen.
  6. Vej dejen af til ca. 50 g. pr. stk. Pres hver kugle let sammen med hænderne. Placer dem i en bøtte eller tallerken.
  7. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  8. Gør to bageplader klar med bagepapir.
  9. Placer 6 klumper dej på hver plade med god afstand. Put et par M&M’s oven på hver klump og tryk dem ned.
  10. Bag én plade af gangen. Bag først i 6 minutter.
  11. Tag herefter pladen ud og vend den. Bag igen i yderligere 6-7 minutter (alt efter hvor kraftig din ovn er). Vi vender pladen undervejs, da vores ovn bager lidt ujævnt. Hvis din ikke gør det, så behøves du ikke at vende dem.
  12. Når de begynder at blive gyldne i kanterne og på overfladen, så tages de ud.
  13. Når de bliver taget ud, så er de stadig bløde. Når de får lov til at køle af, så bliver de hårde.
  14. Bag de resterende cookies.
  15. Lad alle dine cookies køle af på en bagerist.
  16. Når de er afkølet pakkes de i en småkagedåse eller lufttæt beholder.
Bedøm denne ret

Opskrift på cookies med smarties

Nem opskrift på lækre cookies med smarties eller M&Ms, hvad end du kalder dem. De er super lette at lave og så er de super sprøde og lækre. Småkager med smarties er et hyggeligt lille projekt, som både kan bages i hverdagen, weekenden eller til jul. Det er nemlig også en nem julesmåkage.

LÆS OGSÅ: Blondies – brownie med hvid chokolade

cookies med smarties inden bagning

Vi blander ikke smarties i selve dejen, men putter dem derimod først på lige inden de bages. Du kan nemlig risikere at de afgiver farve, så derfor synes vi, at det er pænest sådan her. Og man kan jo altid putte flere smarties på sine småkager, hvis man vil det.

cookies med m&ms

Småkager med smarties

Sådan nogle småkager med smarties er altid en god idé. De plejer at falde i god jord hos både børn og voksne. Du kan også sagtens fryse dem. Både bagte eller den rå cookiedej. Så har man altid til hurtigt at kunne tage eller lave en portion friskbagte cookies. De er samtidig så fine at se på med alle de farverige Smarties. De ligner virkelig dem, som man kan købe. Sådan nogle store amerikanske cookies med Smarties.

cookies med smarties

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Jeg kan ikke helt forstå hvad der er gået galt. Mine cookies boblede nærmest inden de smeltede sammen og det var efter ti minutter ?

    1. Hej Patricia,

      Hmm.. Vi er ikke helt med på hvad du mener, hvordan blev de? Er det fordi du gav dem mindre tid end angivet eller? Det kan have noget med din ovns styrke at gøre og hvor du placerer dem i ovnen.

      Kh

  2. Jeg satte dem i ovnen på de oplyste indstillinger. Det startede med at hæve og blive flotte runde, kort tid efter smeltede de nærmest og blev helt flade og tynde. Anden gang gav jeg dem 5minutter mindre og satte dem lavere nede i ovnen, men fik samme resultat. ? Jeg skriver mere fordi jeg elsker Smarties cookies og ikke kan forstå at det gik så galt ?

  3. Hej.
    Skal det være rigtig smør eller kan flydende margarine bruges?
    På forhånd tak.
    Vh Lene

  4. Hmmm, i beskrivelsen står der er man skal vende m&ms i selve dejen og gemme nogle til at putte ovenpå.. og senere i teksten står der at i ikke kommer m&m’s i dejen ? Hvad er det rigtige at gøre ?

  5. Kan man bruge både Smarties og M&M’s? I skriver Smarties i ingredienslisten og M&M’s i selve opskriften. Jeg tænker, om det ene er bedre end det andet ift. at de bliver varme. Er der fare for, at de smelter?
    Mvh Mia

  6. Hej 🙂 hvis nu man godt kan lide sine cookies lidt chewy, skal man så bare give dem lidt kortere tid i ovnen?
    Kh

    1. Hej Sif,

      Nej, det hjælper ikke umiddelbart. Det hjælper at smelte smørret og at lade dejen hvile på køl 🙂

      Kh

  7. Jeg har lovet min datter at vi skal lave disse cookie til når hun har kagedag i skolen, men bliver lidt presset på tid da de jo tager lang tid at bage.
    Har du prøvet at fryse dem ned, tø dem op og så bage?
    Og skal jeg ændre noget i opskriften?
    Hilsen Dorthe

    1. Hej Dorthe,

      Altså fryse selve dejen ned ubagt? Det kan du sagtens. Du skal ikke ændre noget. Dejen skal bare lige have lov til at tø en smule op inden bagning 🙂

      Kh

  8. Hej.
    Jeg har lige lavet disse, alle mine kugler var 55-57 gram, men jeg fik kun 10 stk. og der står man får 15 ud af denne portion? 😊

Skriv en kommentar