Couscoussalat med sprød kylling

Opskrift på couscoussalat med sprød kylling
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

35 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en sund og smagfuld couscoussalat serveret med sprød kylling. Crispy chicken er paneret kylling, som bliver super sprødt.

Ingrediensliste

  • Couscoussalat

  • 90 g. couscous
  • 65 g. grøn pesto
  • 2 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • 50 g. frisk spinat
  • 150 g. frosne ærter
  • 60 g. syltede rødløg
  • salt/peber
  • Sprød kylling

  • 400 g. kyllingebryst
  • 1 stk. æg
  • 80 g. pankorasp
  • salt/peber
  • 0,5 dl. raps- eller solsikkeolie

Fremgangsmåde

  1. Den vægt der er angivet for couscous er i tør vægt.
  2. Mål couscous op og put det i en skål.
  3. Kog 1,25 dl. vand og hæld det over dine couscous. Sæt et låg på eller noget andet der kan dække skålen, imens det trækker.
  4. Efter 5-10 minutter, så skulle dine couscous gerne have suget alt vandet og så kan du skille dem en smule af med en gaffel.
  5. Vend couscous med pesto og olie. Smag til med salt og peber.
  6. Hak spinat groft.
  7. Tø ærter op i en si. Hæld lunkent vand over dem.
  8. Bland ærter, spinat, syltede rødløg og couscous.
  9. Server din salat sammen med den sprøde kylling.

Sprød kylling

  1. Rens kyllingebryst og skær dem over på langs, så du får nogle tynde fileter.
  2. Find to skåle frem. I den ene skål piskes et æg med en gaffel. I den anden skål blandes pankorasp med lidt salt og peber.
  3. Vend nu først kyllingebryst i æg og derefter i raspblandingen. Sørg for, at der er godt med rasp på begge sider. Læg dem på en tallerken eller et stykke bagepapir, indtil de skal bruges.
  4. Varm en pande op godt med olie. Der skal være ca. 1 cm. olie på panden. Steg dem på panden i cirka 3 minutter på hver side – alt afhængig af tykkelsen.
  5. Læg dem på et stykke køkkenrulle, når de er stegt, så noget af fedtet kan få lov at dryppe af.
Bedøm denne ret

Opskrift på couscoussalat med sprød kylling

Den lækreste og nemmeste opskrift på en sund couscoussalat med sprød kylling til. Måske du har fundet ud af, at vi er vilde med crispy chicken. Det er altså bare en super nem og lækker måde at lave kylling på. Serveret sammen med den her lækre og smagfulde couscoussalat, så er det altså en mega god og nem aftensmad, når det gerne må være lidt sundere.

LÆS OGSÅ: Peinirli bruschetta

Opskrift på couscoussalat med sprød kylling

Salat med kylling

Man kan lave så mange lækre salater med kylling. Men det behøves altså slet ikke at være den helt klassiske med iceberg, agurk og tomat og så med stegt kylling til. Den her salat med kylling er virkelig god og samtidig mættende. Vi elsker at tilføje couscous, bulgur, perlespelt eller andet til vores salater, da det giver en meget større mæthed. Vi har så valgt at lave sprød, paneret kylling til, men hvis det skal være sundere, så kan du blot vælge at stege kyllingen uden paneringen.

I stedet for kylling, så kan du også servere salaten med varmrøget laks, en god hjemmelavet tunsalat eller oksekødsstrimler. Hvis den skal være vegetarisk, så kan vi anbefale falafler til.

Salat til aftensmad

Den her salat kan spises både til frokost og aftensmad. Når vi skal spise den til aftensmad, så er vi ekstra glade for, at der er couscous i. Som sagt, så mætter det meget mere end hvis det blot havde været en grøn salat. Den holder dig også mæt længe samtidig med, at du stadig får noget grønt ind.

Følg med på de sociale medier og tilmeld dig Mit Mummum
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar