Cremet pasta med bøf og tomat

cremet pasta

Cremet pasta med bøf og tomat

Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

45 minutter

Beskrivelse

Cremet pasta vend i en lækker tomat-fløde sauce med bøf, hvidløg og persille. En super nem ret at lave og resterne kan med fordel bruges til madpakker dagen efter.

Ingrediensliste

  • 250 g. pasta
  • 250 g. ungkvæg i tern
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 tsk. paprika
  • 1 tsk. chili
  • 1 stk. oksebouillonterning
  • Salt/peber
  • 40 g. tomatpure
  • 1/2 ds. hakkede tomater
  • 1 dl. vand
  • 2,5 dl. fløde
  • 30 g. parmesan
  • 1/2 bundt persille

Fremgangsmåde

  1. Kog pasta efter anvisningen på pakken.
  2. Hak løg og hvidløg fint.
  3. Opvarm en pande med lidt fedtstof. Svits løg og hvidløg sammen med paprika og chili.
  4. Tilsæt kødet og steg det. Når det er stegt tilsættes tomatpure.
  5. Tilsæt nu bouillonterning og vand. Rør godt rundt.
  6. Giv det et lille opkog.
  7. Tilsæt derefter hakkede tomater på dåse og dernæst fløde.
  8. Giv det igen et opkog og smag til med salt og peber.
  9. Når pastaen er kogt drænes det og tilsættes på panden. Rør godt rundt. Tilsæt revet parmesan og server med hakket persille på toppen.

Bedøm denne ret

Opskrift på cremet pasta med bøf og tomat

Her får du en lækker og hurtig opskrift på en cremet pasta med bøf og tomat. Pastaretter er altid en sikker vinder herhjemme og vi gætter på, at det også lyder sådan i andre hjem. De er smagfulde, nemme at lave og så mætter de. Vi laver dog ofte med kylling, så vi har nu prøvet at lave denne med bøf – og det er bestemt ikke sidste gang! Det giver en fantastisk smag til retten.

Det gode ved pastaretter som denne er også, at resterne nemt kan bruges i madpakken dagen efter. Det er noget ved.

Hvilken slags pasta skal jeg bruge?

Du kan bruge lige det pasta du ønsker. Vi brugte pasta shells denne gang. Men du kan også bruge skruer. penne, fuldkorns eller andet pasta.

LÆS OGSÅ: One pot pasta med serranoskinke

cremet pasta cremet pasta cremet pasta

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi er mere aktive og du med garanti vil modtage daglig mad inspiration. Du kan følge med på Instagram lige her.

 

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag