Oksemørbrad på grill

Oksemørbrad på grill
Opskrift til personer Opskrift til 6 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på den bedste oksemørbrad på grill. Server en grillet oksemørbrad med en omgang flødekartofler og en tomatsalat.

Ingrediensliste

  • 1400 g. oksemørbrad
  • 2 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • 3 fed hvidløg
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Fjern sener og bi-mørbrad fra mørbraden med en skarp kniv.
  2. Pres hvidløg i en hvidløgspresser.
  3. Vend mørbraden godt med raps- eller solsikkeolie, hvidløg, salt og friskkværnet peber.
  4. Hvis den ikke skal tilberedes med det samme, så pakkes den i husholdningsfilm eller i en plastikpose og lægges på køl, så den kan få lov til at trække.
  5. Tag den ud 30-60 minutter før den skal grilles, så den kan få stuetemperatur.
  6. Klargør grillen og varm den op til omkring 250 grader. Den skal først grilles ved indirekte varme.
  7. Når grillen er varm, så lægges mørbraden på. Grill den godt af på alle sider, så den får en flot farve.
  8. Flyt nu mørbraden til indirekte varme. Vi har 3 blus på vores grill og lægger mørbraden i midten, hvor det så kun er brænderne i siderne, som er tændt.
  9. Nu skal den grilles ved indirekte varme til den når en temperatur på 54 grader. Det tager ca. 20-25 minutter. Brug et digitalt termometer eller stegetermometer, så du kan kontrollere temperaturen.
  10. Tag den af, når den når 54 grader.
  11. Læg den fra på et fad og dæk til med stanniol. Lad den hvile 10 minutter, inden den skæres ud.
  12. Skær ud i skiver og anret på et fad.
  13. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på oksemørbrad på grill

Her får du vores bedste opskrift på den lækreste oksemørbrad på grill. Grillet oksemørbrad må være noget af det absolut bedste kød og så er det ovenikøbet så nemt at tilberede. Det kræver få ingredienser og kort tid, og så får du altså en saftig og helt perfekt oksemørbrad. Vi foreslår at servere den sammen med en omgang hjemmelavede flødekartofler og en tomatsalat med jordbær og balsamico. Dét er altså en fredagsmenu eller weekendmenu, som vil noget! Og som man aldrig går galt i byen med.

Grillet oksemørbrad egner sig også perfekt til nytårsaften. Vi står ofte ude i kulden nytårsaften for at tilberede mørbraden. Man kan selvfølgelig også tilberede mørbraden i ovn, men det giver altså lige det sidste, at den bliver grillet. At den lige får grillsmagen gør altså, at den bliver taget til næste niveau.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på grillmad her

Oksemørbrad på grill

Grillet oksemørbrad

Som sagt, så kræver sådan en grillet oksemørbrad ikke særlig meget. Vi marinerer den i lidt olie, hvidløg og godt med salt og friskkværnet peber. Man kan også komme lidt frisk timian eller oregano ved, men det gør vi kun, når vi lige har det. Oksemørbraden får den flotteste karamellisering udvendigt og den smukkeste rosa farve indvendigt. Vi går efter en kernetemperatur på 54 grader, når vi tager den af. Så skal den hvile og så ryger den op på omkring 57-58 grader. Det er sådan vi bedst kan lide vores grillede oksemørbrad.

Kan jeg gøre den klar på forhånd?

Ja, vi plejer altid at pudse mørbraden og marinere den på forhånd. Så kan marinaden også få lov til at trække, inden den skal grilles. Tag den ud af køleskabet 30-60 minutter før den skal på grillen, så den når at få stuetemperatur.

Vores bedste tip til en god oksemørbrad

Det vigtigste, når du tilbereder oksemørbrad er at have styr på temperaturen. Så brug altid et kødtermometer, når du tilbereder den. Det kræver meget træning at kunne mærke på den, hvornår den er klar. Så det sikreste valg vil altid være at bruge termometer.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.

Skriv en kommentar