Crispy chicken i airfryer Crispy chicken i airfryer Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på lækker crispy chicken i airfryer. Lav sprød paneret kyllingebryst i airfryer på kun 20 minutter. Ingrediensliste 400 g. kyllingebryst 3 spsk. hvedemel 1 stk. æg 30 g. pankorasp 1 tsk. paprika salt/peber 1 spsk. raps- eller solsikkeolie Køb alle ingredienser på Nemlig Fremgangsmåde Rens kyllingebryst og skær dem over på langs, så du får nogle tynde fileter (så er de nemmere at tilberede). Find tre skåle frem. I den ene skål piskes et æg med en gaffel. I den anden skål blandes pankorasp med paprika og lidt salt og peber. Og i den tredje kommes hvedemel i. Vend nu først kyllingebryst i hvedemel, herefter i æg og derefter i raspblandingen. Sørg for, at der er godt med rasp på begge sider. Kom et stykke bagepapir ned i kurven på din airfryer (hvis du har et indsats med en rist, så kan du også bruge det). Læg den panerede kylling ned i kurven. Spray eller pensl med lidt olie. Giv dem 200 grader i 10 minutter. Vend herefter kyllingen og giv dem 10 minutter ved 200 grader på den anden side. Hvis du gerne vil have dem lidt mere mørke i farven, så giv dem lidt ekstra. Server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på crispy chicken i airfryer Lav crispy chicken i airfryer og få den sprødeste og lækreste kylling, som derudover er lavet med minimalt fedtstof. Sådan en airfryer er altså genial og vi bruger vores så meget. Den her gang blev det til en omgang virkelig sprød og saftig kylling, hvor man undgik lugten af olie i hele køkkenet. Vi har egentlig bare fulgt den samme fremgangsmåde, som vi altid gør, når vi laver crispy chicken. Men i stedet for at fritere kyllingen på en pande eller i en gryde, så har vi tilberedt den i vores airfryer. Når man laver paneret kylling i airfryer, så kan du undgå at bruge lige så meget fedtstof, som hvis man laver det på den almindelige måde. Vi har her blot vendt kyllingen i paneringen og så er de sprayet med lidt olie. Derefter har den fået 20 minutter i airfryer. 10 minutter på hver side og voila, så har du sprød og lækker kylling. LÆS OGSÅ: Se alle vores airfryer opskrifter her Paneret kylling i airfryer Vi er efterhånden begyndt at eksperimentere med stort set alt i airfryer. Vi har lavet kylling som dette, men vi har også bagt i den og tilberedt lasagne. Den er genial og vi kan ikke undvære den i køkkenet nu. Vi elsker den især til retter som den her, hvor man kan skrue ned for mængden af fedtstof. Og selvom der er skruet ned for fedtet, så får du stadig sprød kylling, som har den helt perfekte sprødhed. Her har vi paneret i pankorasp, men du kan også bruge almindelig rasp, knuste cornflakes, knuste nachos eller andet, som bliver sprødt. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.