Indbagt kylling med pikant

Opskrift på indbagt kylling med pikantost

Indbagt kylling i butterdej

Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

25 minutter

Samlet tid

35 minutter

Beskrivelse

Opskrift på indbagt kylling med pikantost i butterdej. Kylling i butterdej smager super skønt og denne opskrift på 3 ingredienser må du bare prøve.

Ingrediensliste

  • 200 g. kyllingebryst
  • 50 g. pikant flødeost
  • Salt
  • 4 plader frosne butterdejs plader

Fremgangsmåde

  1. Skær kylling i tern.
  2. Tag en butterdejsplade (vi bruger butterdejsplader fra frost). Smør pikant på halvdelen af butterdejspladen.
  3. Fordel kyllingen oven på pikantosten (kyllingen skal ikke steges inden). Drys med lidt salt og peber.
  4. Fold den anden halvdel butterdej over og brug en gaffel til at lukke pakken med.
  5. Fortsæt sådan med resten.
  6. Bages i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i 22-25 minutter eller indtil de er gyldne og sprøde på toppen.

Bedøm denne ret

Opskrift på indbagt kylling med pikantost

Her får du en super nem, lækker og spændende opskrift på indbagt kylling i butterdej og med pikantost. En nem opskrift på kun 3 ingredienser! Det bliver altså ikke nemmere. Det er en anderledes, nem og spændende måde at lave kylling på. Du pakker blot den rå kylling ind i butterdej sammen med pikantost og så bages det i ovnen. Du skal ikke engang forstege kyllingen eller noget. Det kan altså klares på under 10 minutter og så skal det bare bages i ovnen.

LÆS OGSÅ: Indbagt laks

Kylling i butterdej

Kylling i butterdej

Er vi ikke enige om, at nærmest alt i butterdej smager godt? Derfor er denne kylling i butterdej ingen undtagelse. Vi har brugt en pikant flødeost, men du kan også sagtens bruge en anden slags flødeost. Vi kan anbefale den med urter eller den med hvidløg. Det smarte ved at bruge flødeost med smag er, at du er fri for selv at krydre det med krydderier.

Opskrift på indbagt kylling med pikantost

Indbagt kylling i butterdej

Den her indbagte kylling i butterdej er én af vores yndlings måder at lave kylling på, når det skal være super nemt. Det bliver simpelthen ikke nemmere og kan serveres til en simpel salat.

Indbagt kylling i butterdej Indbagt kylling i butterdej

Hvad kan jeg servere til indbagt kylling?

Faktisk serverer vi næsten altid en eller anden form for salat til, da det ellers godt kan blive lidt tungt. Her kan vi anbefale en simpel tomatsalat med feta og persille. Du kan også servere en sød og lækker melonsalat til. Den er rigtig gode til mad, som er lidt tungt i det.

Hvad kan jeg servere til indbagt kylling?

Følg med på de sociale medier
Følger du med på vores Facebookside? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.

Tags anvendt i denne opskrift

Kød Kylling Efterår Forår Sommer Vinter

Kommentarer

  1. Hej jeg har lige et spørgsmål
    Er kyllingebrystet kogt eller ukogt når det lægges på butterdejen
    Venligst Lis

    1. Hej Lis

      Det er ukogt, men du kan også godt stege eller koge det inden. Det bliver dog stegt i selve butterdejspakken, så det er ikke nødvendigt 🙂

      Knus

    1. Hej Tine

      Det kommer an på om man bruger de pakker fra frost eller de der store stykker, man kan købe i køleafdelingen mange steder.
      Hvis det er dem fra frost, så ruller vi dem en smule ud 🙂

      Knus

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag