Dadler med peanutbutter og chokolade

Dadler med peanutbutter og chokolade
Opskrift til stk. Opskrift til 15 stk.

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

0 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Sådan laver du lækre dadler med peanutbutter og chokolade. En sund og nem snack med dadler, som kræver få ingredienser.

Ingrediensliste

  • 15 stk. dadler
  • 15 tsk. peanutbutter
  • 50 g. 70% mørk chokolade
  • 25 g. pistacienødder
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Gør et stykke bagepapir klar.
  2. Kom dadlerne på og pres dem flade med bunden af et glas eller med hænderne.
  3. Kom 1 tsk. peanutbutter på.
  4. Smelt chokolade over vandbad eller i mikroovnen. Fordel chokoladen ovenpå.
  5. Hak pistacienødder fint (man kan passende bruge ristede pistacienødder eller selv riste dem let på en tør pande).
  6. Drys pistacienødder over.
  7. Sæt dine dadler på køl, så det hele sætter sig.

Opskrift på dadler med peanutbutter og chokolade

Der er ikke så meget opskrift over disse dadler med peanutbutter og chokolade, men det er mere ment som en god idé til en snack. Vi får nemlig ofte spørgsmål om ideer til nogle snacks, som man kan lave og have i køleskabet til når sukkertrangen melder sig. Her vil vi altså lige slå et slag for disse. Dadler, som er presset flade, toppet med en creamy peanutbutter, mørk chokolade og finthakket pistacienød. Simpelthen bare en lækker kombination! Vi laver ofte et lille snackfad om aftenen, når børnene er puttet. Og det kunne meget vel være et par stykker af disse og så lidt frugt skåret i stykker. Det er nok til lige at tage sukkertrangen om aftenen, så man ikke ryger i slikket.

Hvis man ikke er til peanutbutter, så kan man også bruge mandelsmør. Man kan også udelade peanutbutter, men det giver sådan lidt en snickers-vibe, når man bruger det, hvilket vi elsker.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på sundere snacks her

Dadler med peanutbutter og chokolade

Sundere dadelsnacks

Man kan også kalde dem her for sundere dadelsnacks. Vi ved, at man skal træde varsomt, når man siger noget er sundere. Vores fortolkning af noget, som er sundere, er en snack, som er lavet af gode råvarer og som giver en god energi og vitaminer. Vi ved godt, at dadler stadig har et højt indhold af kalorier og det er ikke kalorieindhold, som vi går op i. Men derimod at man bliver mæt og kan lave et “sundere” alternativ til slik, som ikke indeholder e-numre. Vi håber, at det giver mening.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar