Daim muffins

Daim muffins
Opskrift til stk. Opskrift til 15 stk.

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

35 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på Daim muffins. De bedste chokolademuffins med små stykker af Daim i, som er lette at lave.

Ingrediensliste

  • 60 g. smør
  • 2 stk. æg
  • 200 g. sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 2 dl. kærnemælk
  • 200 g. hvedemel
  • 1 nip salt
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. natron
  • 60 g. bagekakao
  • 100 g. Daim

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 170 grader varmluft.
  2. Smelt smør og lad det køle af.
  3. Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en lys og luftig blanding med en elpisker.
  4. Vej alle de tørre ingredienser af i en skål.
  5. Vend skiftevis de tørre ingredienser, smeltet smør og kærnemælken i æggeblandingen, indtil du har en ensartet samlet dej.
  6. Hak Daim. Vend halvdelen i selve dejen.
  7. Gør muffinsforme klar. Vi kommer dem i sådan en metalbakke til muffins, da det hjælper dem med at holde formen.
  8. Fordel dejen i formene. Fyld kun lidt over halvdelen af formen op.
  9. Top med det sidste Daim på toppen.
  10. Bag dine muffins i midten af ovnen i den forvarmet ovn i ca. 15-20 minutter. Begynd at holde øje med dem efter 10-13 minutter. Du skal kunne stikke en kødnål, grillspyd eller andet tyndt ned i dine muffins uden, at der kommer ubagt dej med op. Hvis der kommer ubagt dej med op, så skal de lige have lidt længere.
  11. Tag dem ud af ovnen, når de er færdige og lad dem køle af.
Bedøm denne ret

Opskrift på Daim muffins

De lækreste og nemmeste Daim muffins med små stykker af Daim i. En saftig chokolademuffin med Daim, som du bare må prøve. Mufins er noget af det nemmeste at bage, da bagetiden også er kort. De er også geniale, hvis man gerne vil portionsanrette kagen eller skal have dem med på tur og dele ud. Vi har altid været glade for muffins og det var en af de første slags kager, som vi lærte at bage selv, da vi begyndte at få interesse for køkkenet.

Her får du opskriften på vores lækre Daim muffins. De er lavet med kærnemælk for at gøre dem ekstra svampede. Kærnemælken gør også, at de holder sig svampede længe og ikke bliver tørre. Daim er hakket fint og er vendt i selve kagedejen og så er der drysset lidt på toppen inden bagning også.

LÆS OGSÅ: Se alle vores muffins-opskrifter her

Daim muffins

Chokolademuffins med Daim

Hvis du er vild med chokolademuffins og med Daim, som vil du elske de her muffins. De er så nemme at lave og kan også nemt piftes op med en omgang frosting, hvis de skal være endnu mere snaskede. Chokolademuffins er gode til eftermiddagskaffen eller som en lille dessert efter aftensmaden. Det er bare en kage, som man aldrig går galt i byen med. Vi har i hvert fald endnu ikke oplevet, at der var en, som har takket nej til en chokolademuffin.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.

Kommentarer

Skriv en kommentar