Detox smoothie

Detox smoothie
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

10 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en frisk og sund detox smoothie. Trænger du til et vitaminboost, så prøv denne sunde og mættende smoothie.

Ingrediensliste

  • 3 cm frisk ingefær
  • 60 g. frisk spinat
  • 2 stk. frossen banan
  • 4 dl. æblejuice
  • 1 spsk. citronsaft

Fremgangsmåde

  1. Skræl ingefær.
  2. Kom det hele i en blender og blend til en cremet smoothie.
Bedøm denne ret

Opskrift på detox smoothie

En nem, frisk og lækker opskrift på smoothie, som indeholder skønne og forfriskende ingredienser. Det kræver ikke ret meget at få blendet denne detox smoothie sammen. Med denne smoothie får du en helt masse vitaminer , som er godt for immunforsvaret og ikke mindst fordøjelsen. Den friske spinat indeholder masser af vitaminer og fylder samtidig godt i maven, så du er mæt i længere tid. Ingefær er en rigtig god antiinflammatorisk råvare, som både modvirker kvalme, styrker immunforsvar og lindrer ømme muskler. Den frosne banan giver smoothies en skøn og cremet konsistens og fungerer derudover også som sødemiddel i denne detox smoothie.

Detox smoothie

Variationer som passer til dig

Detox smoothien kan nemt tilpasses det du har derhjemme eller som du bedst kan lide. Vi fryser altid rester af frugt og grønt ned, så de ikke går til spilde. Der er derfor næsten altid frosne bananer og forskellige slags bær i fryseren her. Du kan også nemt bruge avocado. Det gør den super cremet og så har avocado et højt indhold af sunde fedttyper. Hvis du ved, at du ikke får brugt en hel pose frisk spinat, kan spinaten også sagtens fryses ned, eller købes på frost. På den måde har du altid et lille lager klar, til næste gang du skal have en detox smoothie.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum” og downloade vores app, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar