Digestivekage med vaniljecreme

Opskrift på digestivekage med vaniljecreme
Opskrift til personer Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

1 time og 20 minutter

Samlet tid

1 time og 30 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en lækker digestivekage med vaniljecreme og bær. Den lækreste marengskage med digestivekiks, creme og friske jordbær.

Ingrediensliste

  • Digestivekage

  • 75 g. hasselnødder
  • 75 g. digestivekiks
  • 4 stk. æggehvide
  • 100 g. sukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • Vaniljecreme

  • 1 stk. æggeblomme
  • 1,5 tsk. majsstivelse
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 2 tsk. sukker
  • 0,75 dl. mælk
  • 1 dl. piskefløde
  • Pynt

  • 200 g. jordbær

Fremgangsmåde

  1. Opvarm ovnen til 175 grader alm. ovn.
  2. Pisk æggehvider stive med en elpisker. Tilsæt sukker lidt efter lidt og pisk videre til du har en fast marengs.
  3. Blend hasselnødder og digestive til groft mel. Vi brugte en minihakker, men du kan også bruge en blender (alternativt kan du hakke det rigtig fint med en kniv).
  4. Vend nødder, digestive, bagepulver og vaniljesukker i marengsen.
  5. Beklæd en springform på Ø22 cm med bagepapir. Kom dejen heri og bag kagen på midt i ovnen i cirka 30-40 minutter.
  6. Imens laves vaniljecremen. I en lille gryde piskes æggeblomme, sukker, vaniljesukker og majsstivelse godt sammen i en lille tykbundet gryde.
  7. Når massen er fri for klumper, så tilsættes mælk. Pisk det godt sammen.
  8. Kog blandingen op ved middel varme under omrøring. Når cremen er kogt godt op og er tyknet, så tager du den af varmen og sætter den til afkøling. Læg et stykke film helt ned ovenpåcremen (så undgår du, at der danner sig “hinde” på cremen).
  9. Når cremen er afkølet pisker du piskefløde i en skål. Vend forsigtigt fløden i den afkølet creme og fordel det ovenpå kagen, når den er afkølet.
  10. Skyl jordbær og del dem i halve. Læg dem på cremen. Pynt evt. til sidst med hakkede hasselnødder.
Bedøm denne ret

Opskrift på digestivekage med vaniljecreme

Digestivekage med vaniljecreme og friske bær. Det er en super lækker og nem dessertkage, hvor bunden sagtens kan laves dagen før. Bunden er lidt marengsagtig, da den består af æggehvider og sukker, som piskes stive. Herefter vendes der knust digestivekiks i og så bliver bunden bagt.

Det er en let og lækker kage, som er perfekt, hvis du får gæster eller gerne vil hygge lidt ekstra i weekenden. På toppen topper vi med en vaniljecreme og så har vi også toppet med jordbær. Du kan dog sagtens bruge præcis de bær, du har lyst til. Det vil også være super lækkert med blåbær, brombær eller hindbær. Du kan også bruge kiwi, bananer, vindruer eller appelsin.

LÆS OGSÅ: Key Lime pie

Opskrift på digestivekage med vaniljecreme

Marengskage med digestive

Den her marengskage med digestive er hurtigt gået hen og er blevet en favorit. Det er en super mild kage, som du også sagtens blot kan toppe med pisket flødeskum, hvis du er mere til det. Du kan også pynte den med hakkede nødder eller lidt hakket chokolade.

Den er perfekt som sommerdessert til en sen sommeraften, men kan også sagtens bruge som en dessert i de koldere tider. Så kan vi anbefale at pynte den med kiwi, vinduer eller madariner.

Opskrift på digestivekage med vaniljecreme

Lav bunden dagen før

Du kan sagtens lave bunden dagen før. Bag den som i fremgangsmåden og lad den køle helt af. Pak den herefter i en plastikpose eller i husholdningsfilm til dagen efter. Du kan også sagtens fryse bunden ned. Vent igen til, at den er helt afkølet og pak den herefter på samme måde og læg den på frost. Ved optøning tages den op 4 timer inden den skal bruges. Lad den tø op på en tallerken eller på en bagerist.

Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Kommentarer

    1. Hej,

      Det skulle være andre nødder, men det dur jo selvfølgelig ikke ved nøddeallergi. Så er der desværre ikke 🙂

      Kh

Skriv en kommentar