Fastelavnsboller i airfryer

Fastelavnsboller i airfryer
Opskrift til stk. Opskrift til 4 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Sådan bager du bake-off fastelavnsboller i airfryer på 15 minutter. Vi har fyldt dem med syltetøj og creme. Luksus fastelavnsboller!

Ingrediensliste

  • 1 pk. bake-off fastelavnsboller
  • 4 tsk. hindbærmarmelade
  • 0,75 brev pulver til kagecreme
  • 1,5 dl. mælk
  • 1 dl. piskefløde
  • 5 g. frysetørret hindbær
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Kom bake-off fastelavnsbollerne i din airfryer og bag ved 180 grader i 15 minutter.
  2. Tag dem ud og lad dem køle af.
  3. Pisk pulver til kagecreme med mælk og fløde med en elpisker til en fast creme. Kom cremen i en sprøjtepose med en stjernetyl.
  4. Skær fastelavnsbollerne over. Kom hindbærmarmelade og creme i. Luk fastelavnsbollen. Kom en lille dut creme på toppen og pynt evt. med frysetørrede hindbær eller andet pynt.
  5. Server med det samme.

Opskrift på fastelavnsboller i airfryer

Her den anden dag blev vi spurgt om man mon kunne lave fastelavnsboller i airfryer? Og selvfølgelig kan man da det! Vi har valgt bake-off fastelavnsbollerne, da det er dem som giver så god mening at bage i airfryer. 180 grader i 15 minutter og så har du de mest perfekte wienerdejsfastelavnsboller, som vi her har fyldt med syltetøj og creme. Så vil du lave lækre fastelavnsboller derhjemme uden at skulle tømme hele pengepungen, så er det her lille trick med at pimpe nogle bake-off boller altså en god idé.

Vi har fyldt med syltetøj og creme lavet på en færdigblanding til kagecreme, mælk og fløde. Man kan også bare fylde med flødeskum eller lave noget andet fyld. Det er også lækkert med sådan en syrlig hindbærskum i. Du finder masser af ideer her.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på kager i airfryer her

Fastelavnsboller i airfryer

Kage i airfryer

Man kan bage alverdens kage i airfryer. Men det giver bare SÅ god mening at bage sådan en pakke bake-off fastelavnsboller, som dem her, i airfryer. Det er hurtigt, nemt og de er klar i løbet af ingen tid. Man kan også bare bage de købte fastelavnsboller uden at fylde dem yderligere. Der er som regel noget fyld i, i forvejen. Så brug også bare denne opskrift som guide til hvordan man bager fastelavnsbollerne i airfryer. En god kage i airfryer.

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar