Fastelavnsboller med hindbær og creme Fastelavnsboller med hindbær og creme Opskrift til 1224364860 stk. Opskrift til 12 stk. Forberedelsestid 1 time og 30 minutter Tilberedelsestid 1 time Samlet tid 2 timer og 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på gammeldags fastelavnsboller med hindbær og creme. Lækre hjemmebagte fastelavnsboller med fyld i. Ingrediensliste Dej 2 dl. mælk 50 g. gær 1 tsk. salt 1 stk. æg 2 spsk. sukker 100 g. smør 500 g. hvedemel Hjemmelavet creme 3 stk. æggeblomme 30 g. majsstivelse 3 tsk. vaniljesukker 50 g. sukker 3,8 dl. mælk Andet 100 g. hindbærmarmelade 1 stk. æg 100 g. flormelis 1 spsk. vand 10 g. frysetørret hindbær Fremgangsmåde Creme Start med at lave din creme, så den kan nå at køle ned inden bollerne skal formes. Pisk æggeblommer, sukker, vaniljesukker og majsstivelse godt sammen i en gryde. Når massen er fri for klumper, så tilsættes mælk. Pisk det godt sammen. Kog blandingen op ved middel varme under omrøring. Når cremen er kogt godt op og er tyknet, så tager du den af varmen. Hæld den over i en skål. Læg et stykke film helt ned ovenpå cremen (så undgår du, at der danner sig “hinde” på cremen). Sæt cremen på køl. Bolledej Tag smør ud af køleskabet, så det kan blive blødt. Lun mælken, så det bliver lillefingervarmt. Det må endelig ikke være for varmt, da det så dræber gæren. Rør gær ud i mælken. Tilsæt sammenpisket æg, salt, sukker og blødt smør. Tilsæt til sidst hvedemel lidt efter lidt og ælt dejen godt sammen. Det er ikke sikkert, at du skal bruge alt melet. Dejen skal være lidt klistret, men stadig slippe skålen. Sæt den til hævning et lunt sted i 1 time eller indtil den er hævet til dobbelt størrelse. Slå dejen ned og rul den ud, så den er ca. 1/2 cm. tyk. Del dejen i firkanter. Placer en 1 spsk. creme og 1 tsk. hindbærmarmelade på hver firkant og saml enderne, så der ikke er nogle huller. Placer bollerne med lukningen nedad på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad dem efterhæve i 45 minutter (hvis der er lidt køligt i køkkenet, så lad dem gerne efterhæve lidt længere). Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn (over- og undervarme). Pensl bollerne med enten et sammenpisket æg eller kold kaffe. Bag én plade af gangen i midten af ovnen i ca. 12-15 minutter alt efter din ovns styrke. Begynd at holde øje med dem efter 10 minutter. Sæt bollerne til afkøling. Pynt med glasur og lidt frysetørret hindbær. Læg i kurven til - + Læg i kurv hos Nemlig.com Lægger i kurv... I samarbejde med Nemlig.com Lås skærm Opskrift på fastelavnsboller med hindbær og creme Vi melder os ind i fastelavnsbollekampen med disse fastelavnsboller med hindbær og creme! Vi skal lige love for, at der allerede er godt gang i fastelavnsbollerne derude. Vi tror faktisk ikke, at vi har prøvet noget lignende før. I bager allerede på livet løs og vi elsker det! Derfor bliver vi nødt til at bringe den her gammeldags bolle i spil, som er fyldt med hindbær og creme. En god kombination, hvor man får det syrlige og det søde fra cremen. Sådan en kombination har vi altid været glade for, da det hele ikke bliver alt for sødt så. De er bare lavet med hindbærmarmelade, men du kan også lave en hjemmelavet hindbærkompot. Så kan man også nemmere justere hvor sød den skal være og få endnu mere syrlighed ind i den. Selvom der endnu er lidt tid til fastelavn, så er bagningen allerede godt i gang. Vi har mange varianter på hjemmelavede fastelavnsboller. Både dem på gærdej, på wienerdej og dem, hvor man snyder lidt. Så der er uden tvivl noget til enhver smag. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på fastelavnsboller her Gammeldags fastelavnsboller med syltetøj Sådan en god gammeldags fastelavnsbolle med syltetøj går man ikke galt i byen med. Server dem for os til eftermiddagskaffen, så er dagen reddet. Det er bare et stykke bagværk, som vi elsker. Vi er også fans af, at der er kommet så meget hype omkring dem. Det betyder, at man kan købe dem i så mange forskellige varianter rundt omkring. I denne uge går turen også til København og vi glæder os til at se hvad de københavnske bagerier har at byde på. Vi har hørt, at det skulle være de bedste af slagsen. Men der er nu heller ikke noget, som slår en hjemmelavet fastelavnsbolle. Sådan en nybagt en, som toppes med glasur. Mums, det er noget af det bedste bagværk. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.