Finskbrød

Finskbrød
Opskrift til stk. Opskrift til 40 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedningstid

20 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

En nem opskrift på klassiske finskbrød, præcis som din mormor lavede dem. Finskbrød er en let julesmåkage, som de fleste kan lide. I stedet for perlesukker, så kan de også pyntes med hakkede nødder. Opbevares de i en kagedåse, så kan de holde sig i op til 1-2 måned. Selve småkagedejen kan også sagtens fryses. Så er det nemt at lave nybagte småkager.

Ingrediensliste

  • Dej

  • 200 g. smør
  • 320 g. hvedemel
  • 70 g. sukker
  • 1 stk. æg
  • Topping

  • 1 stk. æg
  • 20 g. perlesukker
  • 30 g. hasselnødder
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Skær smør i mindre tern.
  2. Alle ingredienser kommes i en stor skål og æltes sammen til en ensartet dej. Det tager lidt tid, da dejen bliver mere sammenhængende, jo mere man ælter, da varmen fra hænderne blødgører smørret.
  3. Del dejen i fire. Rul dejen ud til fingertykke pølser på omkring 55 cm. Tryk dem flade og skær dem i stykker på ca. 3-4 cm. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  4. Pensl med et sammenpisket æg og drys med perlesukker og evt. hakkede nødder.
  5. Bages i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i ca. 8-10 min. Hold øje med dem efter 7 minutter, da ikke alle ovne varmer ens. Bag kun én plade ad gangen.
  6. Tag dem ud og lad dem køle helt af, inden de pakkes i en småkagedåse eller lufttæt beholder.

Finskbrød – mormors opskrift

Opskrift på gammeldags finskbrød, præcis som mormor lavede dem. Finskbrød er en af de letteste julesmåkage, da det er en simpel småkagedej som bliver drysset med perlesukker og evt. nødder. De står i hvert fald på vores liste over de ting, som skal laves i år. Vi elsker julen og alt den julebagning, som hører med. Noget af det bedste vi ved er at skrue højt op for julemusikken og så bage dagen lang. Det lover vi, at man kommer i rigtig julestemning af. Og så er der jo heller ikke noget bedre end duften af nybagte julesmåkager, som breder sig i vores små lejligheder.

Finskbrød er en traditionel julesmåkage, som du helt sikkert har fået serveret ved dine bedsteforældre. Selvom det er en simpel småkage, så er det altså også en klassisk småkage, som ikke må mangle. Vi har piftet dem lidt op og kommer hakkede nødder på halvdelen af dem, når vi bager. Det synes vi giver dem lidt ekstra, som er super lækkert.

LÆS OGSÅ: Julesmåkager

ingredienser til finskbrød

Småkager med perlesukker

Måske du også bare kender dem som de der småkager med perlesukker på. De får nemlig sådan et karakteristisk udseende med det tykke perlesukker på. Vi synes det nemmere er at rulle dejen ud til pølser, som så trykkes flade, hvorefter de skæres ud. Man kan også rulle dejen helt ud og så skære firkanter. Det er en smagssag hvad man synes er det nemmeste. Det er en fantastisk dej at arbejde med og du kan også sagtens bruge dejen til andre julesmåkager.

Kan jeg tilføje andet smag til dem?

Ja, det er jo en ret simpel småkage. Du kan komme lidt vanilje, fintrevet appelsinskal eller citron i for et andet udtryk.

Finskbrød

Hvordan opbevarer jeg bedst finskbrød?

Du opbevarer bedst småkager i en tætlukket småkagedåse. Vi plejer at putte bagepapir i, så lukker den nemlig mere tæt. De kan holde sig i en tætlukket småkagedåse i 1-2 måneder. Så man kan sagtens bage julesmåkagerne tidligt.

Finskbrød

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar

Kommentarer

  1. Jeg vil putte et par tsk vanillesukker i dejen .. de er desværre ret intetsigende uden 🙁 måske lidt revet appelsinskal eller andet, der kan give dem et pift