Flødebollekage

Flødebollekage
Opskrift til personer Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på den populære flødebollekage med makroner, flødeboller, flødeskum, chokolade og masser af friske bær på toppen.

Ingrediensliste

  • 120 g. makroner
  • 12 stk. flødebolle
  • 5 dl. piskefløde
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 2 spsk. creme fraiche
  • 1 spsk. flormelis
  • 100 g. mørk chokolade
  • 350 g. bær

Fremgangsmåde

  1. Pisk fløde med vaniljesukker og flormelis til en let skum.
  2. Hak mørk chokolade groft.
  3. I et fad (vi brugte et rundt Ø30cm) knuses makroner i bunden.
  4. Når fløden er pisket vendes creme fraiche i. Du kan også bruge græsk yoghurt, skyr eller et andet surmælksprodukt. Det er blot for at give lidt syrlighed til cremen.
  5. Kom halvdelen af fløden på makronerne.
  6. Pres nu flødebollerne ovenpå.
  7. Kom det resterende fløde ovenpå. Drys med halvdelen af den hakkede chokolade.
  8. Halver jordbær. Kom jordbær og hindbær ovenpå.
  9. Drys til sidst med den resterende chokolade. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på flødebollekage

Her får du opskriften på en lækker flødebollekage, som hverken skal bages eller som tager lang tid at lave. Det er en super hurtig dessert, som du kan bikse sammen på 15 minutter. Den består blot af makroner, flødeboller, flødeskum, chokolade og friske bær.

Det er en rigtig børnevenlig kage og samtidig også en kage, hvor du nemt kan have børnene med i køkkenet. Makronerne skal nemlig blot knuses, hvorefter man maser flødebollerne oveni. Så piskes fløden og den fordeles sammen med bær ovenpå til sidst. Nemmere bliver det altså ikke!

LÆS OGSÅ: Rabarbercrumble

Flødebollekage

Dessert med flødeboller

Det er én af de hurtigste og lækreste desserter med flødeboller. Og det fede er, at jo mere uperfekt, jo bedre! Det kræver derfor heller ikke de største færdigheder i et køkken at lave denne flødebollekage.

Det er dog en meget sød kage, så hvis du gerne vil gøre lidt op for det søde fra makroner og flødeboller, så kan du evt. vende lidt neutral skyr, græsk yoghurt eller creme fraiche i flødeskummen inden den fordeles. Vi synes også, at det er vigtigt med lidt friske bær på toppen, da det også bryder det søde en smule.

I forhold til flødeboller, så kan du bruge lige præcis, dem du har lyst til. Du kan bruge de klassiske med chokoladeovertræk eller dem med kokos, hvis du er mere til dem.

Flødebollekage

Kan jeg lave kagen på forhånd?
Ja, det kan du sagtens. Den kan sagtens laves timer før den skal serveres, så den får lov til at “sætte” sig en smule.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

    1. Hej,

      Du kan bruge alle slags frugter! Men det ville være lækkert med vindruer, appelsin, kiwi, nektarin og mango også 🙂

      Kh

Skriv en kommentar