Fried chicken Fried chicken Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 30 minutter Samlet tid 50 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på hjemmelavet fried chicken. Lav selv dybstegt amerikansk kylling, som er paneret med masser af krydderier. Ingrediensliste 1000 g. kyllingebryst 4 stk. æg 3 dl. danskvand 500 g. hvedemel 3 spsk. løgpulver 2 spsk. stødt ingefær 2 spsk. paprika 1 tsk. cayennepeber 1 spsk. tørret oregano 1 spsk. tørret timian 1 spsk. tørret basilikum 1 spsk. hvidløgspulver salt/peber 1 liter raps- eller solsikkeolie Fremgangsmåde Find 3 skåle frem. I den ene skål blandes æg, danskvand, salt og 100 g. hvedemel I den anden skål fyldes 200 g. hvedemel. I den trejde skål blandes alle krydderierne sammen med de sidste 200 g. hvedemel. Rens kylling og del hvert bryst i 3 stykker. Hæld olien i en gryde og opvarm den til 175 grader. Vend først kyllingebrysterne i skålen med ren hvedemel, derefter i den våde blanding og til sidst i krydderblandingen. Friter kyllingebrysterne i 6-8 minutter alt efter størrelse. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på fried chicken Fried chicken er snasket og greasy mad, når det er bedst! Lige for tiden kan vi godt lide at dyrke de amerikansk-inspirerede opskrifter, så derfor er det i første omgang blevet til en omgang sprød fried chicken. Sprød friteret kylling, som bliver vendt i en panering lavet på danskvand, mel og krydderier. Op til Super Bowl er der ofte lidt ekstra fokus på opskrifter som denne, da der selvfølgelig skal serveres noget snasket mad til finalen. Måske den skal stå på Roethlisburger til hovedret og en portion fried chicken til forret? Så har du i hvert fald alletiders herremenu! Vi går ikke selv meget op i amerikansk fodbold, men vi ved, at der gerne må serveres snasket mad i rigelige mængder, når det går løs. Vi er da også blevet bedt om at lave Banana Cream Pie til forskellige lejligheder. Men det er nu også lidt sjovt at dyrke det amerikanske køkken, som jo i den grad bliver domineret af friturestegt mad. Så vi måtte selvfølgelig i gang med sådan en omgang sprød kylling her. Og resultatet blev så lækkert! Ikke noget, som vi kunne spise hver dag, men til særlige anledninger, så smager det altså bare så lækkert. LÆS OGSÅ: Klik her og se alle vores amerikansk-inspirerede opskrifter Amerikansk kylling opskrift Skal du have ægte amerikansk kylling, så skal du lave fried chicken. Det er jo det, som serveres i ‘buckets’ på Kentucky Fried Chicken med masser af dyppelser til. Man kan dog også sagtens bruge kyllingen i en vanvittig god kyllingeburger. Prøv sådan en kyllingeburger med fried chicken, mayonnaise, lidt salat og syltede agurker eller rødløg. Det smager SÅ godt. Snasket på den bedste måde. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.