Fyldt kylling med pasta i tomatflødesauce

Fyldt kylling med pasta i tomatflødesauce
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

25 minutter

Samlet tid

35 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en fyldt kylling med cremet spaghetti med tomatflødesovs. En super nem og lækker ret til aftensmad.

Ingrediensliste

  • Fyldt kylling

  • 300 g. kyllingebryst
  • 50 g. hvidløgsflødeost
  • 0,5 pk. bacon i skiver
  • 210 g. spaghetti
  • 1 stk. løg
  • 3 fed hvidløg
  • 55 g. tomatpure
  • 1,5 tsk. karry
  • 2,5 dl. madlavningsfløde
  • 1,5 dl. pastavand
  • 0,5 stk. hønsebouillonterning
  • salt/peber
  • Tilbehør

  • 0,25 bundt frisk persille

Fremgangsmåde

Fyldt kyllingebryst

  1. Rens kylling og del dem evt. i mindre stykker.
  2. Skær en lille rille i hvert bryst. Fyld hvidløgsflødeost ned i rillen.
  3. Put bacon rundt om kyllingen og placer den i et ovnfast fad.
  4. Fortsæt sådan med alle stykkerne.
  5. Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
  6. Bag kyllingen i ovnen i ca. 25-30 minutter.
  7. Tag kyllingen ud og lad dæk den evt. til indtil servering.
  1. Imens kylling er i ovnen laves pastaen.
  2. Sæt vand over til spaghetti. Når vandet koger, så tilsættes spaghetti.
  3. Hak løg og hvidløg fint.
  4. På en pande varmes lidt olie eller smør op.
  5. Tilsæt løg og hvidløg. Lad det stege et par minutter.
  6. Tilsæt karry, tomatpure og lad det stege 1 minut.
  7. Tilsæt 1,5 dl. pastavand (kogende vand fra pastaen), 1/2 hønsebouillonterning og madlavningsfløde. Man bruger vandet fra pastaen, da det gør saucen tyk.
  8. Lad det hele koge op.
  9. Når spaghetti er kogt, tilsættes pasta til panden. Rør det hele godt sammen. Smag til med salt og peber.
  10. Server sammen med fyldt kylling og evt. frisk persille.
Bedøm denne ret

Mummum anbefaler: Vores favoritter

Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 3 favoritter, når vi laver denne ret:

Ildfast fad, sort

Køb her

Fiskars gryde

Køb her

Fiskars kokkekniv

Køb her

Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget.

Opskrift på fyldt kylling med pasta i tomatflødesauce

En nem og lækker opskrift på fyldt kylling med pasta i en cremet sauce lavet på tomat og fløde. Det er virkelig nem aftensmad, som smager helt forrygende!

I stedet for bacon, så kan du også bruge serranoskinke og i stedet for hvidløgsost, så kan du også bruge pikantost. Drys med lidt frisk persille på toppen og så har du altså en helt fantastisk ret til aftensmad. Vi elsker nemme pastaretter!

LÆS OGSÅ: Cremet spaghetti med kylling og soltørrede tomater

Fyldt kylling med pasta i tomatflødesauce

Pasta med fyldt kylling

Det her er virkelig en skøn pastaret, som bliver toppet med fyldt kylling. I stedet for at tilføje kylling til selve retten, så elsker vi at toppe med det i stedet. Selve saucen er lavet på tomat og fløde, hvilket jo altid er en fantastisk og smagfuld kombination.

Retten kan også sagtens laves med mørbrad i stedet. Så fylder du bare mørbrad på samme måde og skærer den ud i skiver.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

 

Kommentarer

  1. Dejlig opskrift! Jeg delte kyllingebrysterne i to og pakkede dem ind i røget spegeskinke. Til spaghettien tilsatte jeg en masse grønne ærter og blandede det hele godt sammen. Det fungerede super godt.

Skriv en kommentar