Glutenfri granola

glutenfri granola
Opskrift til g. Opskrift til 500 g.

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

45 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på sprød, glutenfri granola eller müsli. Perfekt som topping ovenpå yoghurt, smoothiebowls eller havregrød. Sund og lækker morgenmad!

Ingrediensliste

  • 75 g. akaciehonning
  • 10 g. raps- eller solsikkeolie
  • 125 g. mandler
  • 125 g. hasselnødder
  • 200 g. kerner

Fremgangsmåde

  1. Start med at veje alle dine nødder og kerner af. Her kan du lave præcis den blanding du har lyst til. Du kan bruge mander, hasselnødder, valnødder, cashewnødder, pekannødder, solsikkekerner, græskarkerner, hørfrø, sesamfrø eller hvad du har lyst til.
  2. Hak dem groft eller giv dem en tur i en foodprocessor.
  3. Bland agavesirup eller akaciehonning med olie.
  4. Vend blandingen godt rundt i nødde/kerne-blandingen.
  5. Tænd ovnen på 150 grader varmluft.
  6. Fordel blandingen ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
  7. Bag den i 30 minutter i midten af ovnen. Tag bagepladen ud hvert 10. minut og rør rundt i det, så det får farve over det hele.
  8. Tag bagepladen ud og lad din granola køle helt af inden det hældes i et glas med låg.
Bedøm denne ret

Nem opskrift på glutenfri granola eller müsli

Det her er vores yndlings opskrift på glutenfri granola eller müsli. Den består af en masse forskellige nødder og kerner, som man kan variere alt efter hvad man har i skabene. Det er en lækker og sprød granola, som samler sig i klumper (præcis som vi kan lide det!).

Den er perfekt som topping ovenpå yoghurt, smoothiebowls eller havregrød. Den kan også spises med mælk på. Vores favorit er nok at spise den ovenpå acaibowl – også kaldt smoothiebowl. Toppet med lidt frisk frugt, så er det en sikker vinder! Det er som at spise sund is.

LÆS OGSÅ: Acaibowls

glutenfri granola

Den bedste glutenfrie granola

Det her er uden tvivl vores go-to granola. Det er nemlig en super god grundopskrift på en glutenfri granola, hvor du kan bruge præcis de nødder og kerner, som du har i skabene. Du får den sprødeste musli, som du kan bruge som hopping til morgenmaden.

Det smager også skønt med en hjemmelavet frugtkompot eller på en smoothiebowl. Vi lover dig, at det her bliver din nye morgenmadsfavorit!

glutenfri granola

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

Skriv en kommentar