Grøn pølsemix Grøn pølsemix Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 25 minutter Samlet tid 35 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på en grøn pølsemix. En pølsemix lavet med bagte kartofler, bønnefritter og stegte pølser samt løg og ketchup. Ingrediensliste 400 g. kartoffel 250 g. frosne grønne bønner 2 spsk. olivenolie salt/peber 3 stk. pølser 30 g. blandet salat 0,5 stk. løg ketchup Læg i kurv på Nemlig Fremgangsmåde Varm ovnen op til 200 grader varmluft. Rens kartofler og skær ud i stave. Kom dem på en bageplade med bagepapir. Vend dem i olie, salt og peber. Bag dem i ovnen i 10 minutter. Efter de 10 minutter, så tages de ud og de frosne bønner kommes på bagepladen. Det hele vendes rundt, så bønnerne også får noget af olien på sig. Sæt bagepladen tilbage i ovnen og bag videre i ca. 15 minutter eller til kartoflerne får farve. Det kan anbefales lige at vende rundt i det undervejs. Imens det bager, så gøres det resterende klar. Skær pølser i skiver. Varm en pande op med lidt fedtstof. Steg pølserne til de er sprøde. Hak løg fint. Anret tallerkener med skyllet salat. Top med de bagte kartofler og bønner samt pølser, løg og ketchup. Server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på grøn pølsemix Her får du vores bud på en grøn pølsemix. En pølsemix, som har lidt mere grønt end den traditionelle udgave. Og mindre fedt. Vi kan godt lide pølsemix, men det bliver også hurtigt en meget ‘grattet’ omgang, som vi vil sige her i Nordjylland. Derfor ville vi gerne lave et sundere alternativ. Det blev til den her opskrift, som består af bagte kartofler og bønner, som toppes med stegte pølser, rå løg og ketchup. En hurtig hverdagsret, som samtidig er billig og nem at lave. Og så kan den altså spises med lidt bedre samvittighed. Har du prøvet at lave bønnefritter før? Det smager så godt og er så nemt at lave. Her har vi lavet dem sammen med kartoffelstavene. Det er virkelig en god kombination, som både store og små var vilde med. LÆS OGSÅ: Se flere ideer til sundere aftensmad her Sundere pølsemix Vi ved godt, at det er lidt farligt at begynde at lave en sundere pølsemix. Det vil der nok være delte meninger til, men uanset hvad, så er det altså virkelig en nem måde at få mere grønt ind. Og som sagt et noget sundere alternativ til friturestegte pommes frites og pølser. Den her kombination af kartofler og bønner er så god, når de bages. Vælg også gerne en god pølse med et højt kødindhold, så bliver det kun endnu bedre. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.