Grønkålssalat med appelsin og granatæble

grønkålssalat
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Her får du en opskrift på en af vores favorit salater i julen. Vi elsker at pifte den tunge julemad op med denne grønkålssalat med appelsin, granatæble og mandler.

Ingrediensliste

  • 75 g. grønkål
  • 75 g. rød spidskål
  • 1 stk. granatæble
  • 30 g. mandler
  • 3 stk. appelsin

Fremgangsmåde

  1. Snit spidskål fint. Hak grønkål fint (brug kun bladene og ikke selve stilken).
  2. Skræl 2 appelsiner og skær dem i tynde skiver. Den sidste appelsin skal du kun bruge saften fra. Pres saften ud i en skål.
  3. Tag kernerne ud af granatæblet.
  4. Bland nu grønkål, rød spidskål, appelsinskiver, appelsinsaft og granatæblekerner.
  5. Top med mandler.
Bedøm denne ret

Opskrift på grønkålssalat med appelsin og granatæble

Her får du opskrift på en frisk grønkålssalat med appelsin og granatæble. Den består af finthakket grønkål og snittet rød spidskål vendt med appelsinskiver og granatæble og toppet med mandler. Det er en af vores favoritter, da den er tilpas syrlig med appelsinerne.

Vi elsker at give julemaden et lidt moderne twist med denne, da den er frisk og giver sprødhed til den ellers tunge julemad. Selvom man skal holde fast i visse traditioner, så synes vi alligevel, at det er lidt lækkert med et frisk element på julebordet. Den plejer også at falde i god jord hos gæsterne juleaften.

LÆS OGSÅ: Grønkålssalat med æbler og valnødder

Grønkålssalat med appelsin og granatæble

Julesalat med grønkål

Grønkål hører jo julen og vinteren til. Derfor er det selvfølgelig også oplagt at lave en frisk salat med det. I denne tid er det ofte muligt at købe sådan nogle poser med grønkål, som allerede er fintsnittet. Det gør det hele meget nemmere end hvis man bruger grønkålsstokke. Desuden er det færdigsnittede heller ikke så groft i teksturen. Vi må ærligt indrømme, at det oftest er den løsning, som vi vælger, da det bare er nemt og hurtigt.

Udover grønkål, så tilføjer vi også rød spidskål til salaten. Det giver det absolut smukkeste farvespil sammen med de resterende ingredienser. Du kan dog sagtens vælge at udelade spidskålen og blot bruge grønkål, hvis det er.

Grønkålssalat med appelsin og granatæble

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Den er rigtig lækker også for øjet. Jeg valgte dog at lave en dressing af appelsinsaft, sirup, dijonsennep, estragonedikke, salt og peber, som jeg vendte i kålen

Skriv en kommentar