Grøntsagslasagne

Grøntsagslasagne
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

45 minutter

Samlet tid

1 time

Beskrivelse

Den bedste opskrift på grøntsagslasagne uden kød. En vegetarlasagne med masser af grøntsager og krydderier. En god veggielasagne.

Ingrediensliste

  • 1 stk. løg
  • 3 fed hvidløg
  • 3 stk. gulerod
  • 200 g. champignon
  • 1 stk. rød peberfrugt
  • 2 tsk. paprika
  • 1,5 tsk. karry
  • 400 g. pastasauce
  • 1 dl. vand
  • 2,5 dl. madlavningsfløde
  • 1 stk. grøntsagsbouillonterning
  • salt/peber
  • 12 stk. lasagneplader
  • 1 stk. aubergine
  • 1 stk. squash
  • 125 g. frisk mozzarella

Fremgangsmåde

  1. Hak løg og hvidløg fint.
  2. Hak gulerødder, champignon og peberfrugt i mindre stykker eller tern.
  3. Varm en gryde op med  olie eller smør i.
  4. Tilsæt løg og hvidløg. Lad det sautere et par minutter.
  5. Tilsæt grøntsagrene. Vend det godt rundt og lad dem sautere 5 minutters tid.
  6. Tilsæt krydderier. Vend godt rundt og lad dem stege lidt af.
  7. Tilsæt pastasauce, en smuldret bouillonterning, vand og fløde.
  8. Lad det komme i kog. Skru herefter ned og lad det simre ved lav varme, imens du gør de resterende ting klar.
  9. Smag til med salt og peber.
  10. Skyl aubergine og squash. Skær i skiver. Varm en pande op med lidt olie eller smør.
  11. Steg skiverne i ca. 30-40 sek. på hver side. Tag dem herefter fra på en tallerken. Fortsæt sådan med alle dine skiver.
  12. Et ildfast fad (ca. 16 x 30 cm.) smøres med lidt smør eller olie. Start først med et lag sauce (fordel grøntsagerne rundt, så det ikke kommer til at ligge i én side kun). Placer så skiver af aubergine og squash ovenpå, så det også fungerer som et lag. Læg herefter et lag af lasagneplader. Sådan fortsætter du indtil du har brugt alt saucen. Vi fik 3 lag.
  13. Kom staniol over fadet.
  14. Fadet sættes i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft.
  15. Lad det først få 25 minutter. Tag herefter fadet ud, fjern staniol og smuldr mozzarellaost udover. Sæt fadet tilbage i ovnen (uden staniol) og lad det få yderligere 10-15 minutter. Indtil osten er smeltet og er blevet let gylden.
  16. Tag fadet ud af ovnen. Lad det stå og trække 5-10 minutter inden servering.
Bedøm denne ret

Mummum anbefaler: Vores favoritter

Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 3 favoritter, når vi laver denne ret:

Fiskars kokkekniv

Køb her

Ildfast fad, sort

Køb her

Fiskars gryde

Køb her

Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget.

Opskrift på grøntsagslasagne

Her får du opskriften på en virkelig god og lækker grøntsagslasagne. En vegetarisk lasagne uden kød, som er fyldt med masser af grøntsager og en cremet sauce. I disse tider, hvor kød er blevet dyrt, så er det fedt at finde alternativer til de retter, som vi normalvis laver. Denne lasagne med masser af grøntsager er et godt bud på, hvordan man kan lave en mættende og god aftensmad uden, at det skal koste en bondegård.

Der er brugt løg, hvidløg, gulerødder, champignon og peberfrugt. Desuden er der også et lag af aubergine og squash sammen med lasagnepladerne. Det er så vildt, at kød er blevet så dyrt. For det halve af hvad en pakke oksekød koster i dag, så kan man jo virkelig få mange grøntsager. Så det udnyttede vi.

LÆS OGSÅ: Klik her og find flere vegetariske opskrifter

Grøntsagslasagne

Lasagne uden kød

Vi har jo allerede vores opskrift på vegetarlasagne, hvor der er brugt røde linser i stedet for kød. Den kunne også være en mulighed, hvis det er. Den minder nemlig lidt mere om en klassisk lasagne med tomatsauce og bechamelsauce. Denne udgave er lavet med inspiration fra vores kyllingelasagne, som nemlig er en hverdagsfavorit hos os. Her laves der nemlig kun én slags sauce, som der bliver fyldt mellem lagene. Den er godt krydret med både paprika og karry, hvilket også gør, at det ikke er som en traditionel lasagne.

Grøntsagslasagne

Veggie lasagne med grøntsager

Vi har valgt at skære grøntsagerne i lidt grove stykker. Vil du have, at de skal koge mere ud i lasagnen, så kan du hakke dem fint. Vi kan dog godt lide, at der lige er lidt i selve lasagnen, som giver noget tekstur. Men det er jo 100% en smagssag.

Hvis du vil lave den vegansk, så kan du bruge sojafløde og udelade osten til sidst. Det har vi også lavet før og det smager også rigtig godt.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Hej
    Hvis man ikke kan tåle champignon og ej heller andre svampe, hvad kan du så anbefale at bruge istedet?
    På forhånd tak.

    Venligst Christina

    1. Hej Mette,

      Ja, men så ville vi bare samle den og så vente med at bage den til lige inden 🙂 Så du ikke bager den to gange.

      Kh

Skriv en kommentar