Havregrynscookies

Opskrift på havregrynscookies
Opskrift til stk. Opskrift til 15 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på sprøde havregrynscookies med chokolade. De bedste cookies med havregryn og mørk chokolade. Bag dem til eftermiddagskaffen.

Ingrediensliste

  • 110 g. smør
  • 125 g. sukker
  • 100 g. brun farin
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 stk. æg
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 180 g. hvedemel
  • 50 g. grovvalsede havregryn
  • 300 g. mørk chokolade

Fremgangsmåde

  1. Tag smør ud i god tid, så det kan blive blødt.
  2. Pisk blødt smør, sukker, brun farin og vaniljesukker i 3-4 minutter.
  3. Tilsæt æg og pisk godt igen.
  4. Vej hvedemel, havregryn, salt og bagepulver af i en skål.
  5. Tilsæt melblandingen til den våde blanding. Rør det hele godt sammen.
  6. Hak chokolade groft og vend det i dejen.
  7. Vej dejen af til ca. 50 g. pr. stk. Pres hver kugle let sammen med hænderne. Placer dem i en bøtte eller tallerken.
  8. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  9. Gør to bageplader klar med bagepapir.
  10. Placer 6 klumper dej på hver plade med god afstand.
  11. Bag én plade af gangen. Bag først i 6 minutter.
  12. Tag herefter pladen ud og vend den. Bag igen i yderligere 6-7 minutter (alt efter hvor kraftig din ovn er). Vi vender pladen undervejs, da vores ovn bager lidt ujævnt. Hvis din ikke gør det, så behøves du ikke at vende dem.
  13. Når de begynder at blive gyldne i kanterne og på overfladen, så tages de ud.
  14. Når de bliver taget ud, så er de stadig bløde. Når de får lov til at køle af, så bliver de hårde.
  15. Bag de resterende cookies.
  16. Lad alle dine cookies køle af på en bagerist.
  17. Når de er afkølet pakkes de i en småkagedåse eller lufttæt beholder.
Bedøm denne ret

Opskrift på havregrynscookies

Nem og lækker opskrift på sprøde havregrynscookies med chokolade. Det er de bedste cookies med havregryn og mørk chokolade, som er sprøde, store og helt perfekte til aftenskaffen eller eftermiddagskaffen.

Du får store cookies, som holder sig sprøde længe, hvis de pakkes i en småkagedåse eller lufttæt beholder. De er bagt med havregryn og chokolade, som ifølge os, er den perfekte kombination. Du kan også sagtens opbevare den rå cookiedej på køl. Så er det nemt at bage friske cookies, hvis du får uventede gæster eller blot bedst kan lide dine cookies nybagte. Du kan også forme klumperne af dejen og så fryse dem ned.

LÆS OGSÅ: Cookies med hvid og mørk chokolade

Opskrift på havregrynscookies

Cookies med havregryn

Vi har i denne opskrift på cookies brugt grovvalsede havregryn. Det giver småkagen noget tekstur, som passer perfekt sammen med chokoladen. Du kan selvfølgelig også bruge almindelige finvalsede havregryn, hvis det er.

Hvis du ikke er til mørk chokolade, så kan du også sagtens udelade det og evt. erstatte med hakkede nødder. Her kan vi anbefale mandler, hasselnødder eller valnødder, som også smager skønt til havregrynssmåkagerne. De bliver selvfølgelig knap så søde, hvis man udelader chokoladen.

Kan jeg bruge smørbar?

Vi anbefaler altid at bruge “rigtig” smør og ikke smørbar, når man bager cookies og småkager. Det er sådan du opnår det bedste resultat og den sprødeste cookie. Vi har dog hørt fra folk, som har brugt margarine med fine resultater også. Men vi vil altid anbefale at bruge smør i bagværk.

Følg også med på de sociale medier
Følger du med på vores Instagram? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.

Kommentarer

    1. Hej Pia,

      Får du pisket det godt? Og husker du at få taget smør ud, så det kan blive godt blødt? Ellers kan du også trykke dem lidt ud, inden de bages, hvis det er 🙂

      Kh

  1. Hej 🙂
    Kan cookies’ne bages direkte fra køl og frost? eller skal de tø op eller nå stuetemperatur inden?

    1. Hej,

      Vi ville lige lade dem tø lidt op inden, ellers risikerer du, at de ikke flyder så meget ud 🙂

      Kh

    1. Hej,

      Det har vi desværre ikke prøvet. Tror måske, at de bliver bløde efter de er tøet op. De kan opbevares i en lufttæt beholder ved stuetemperatur i 1-2 måneder 🙂

      Kh

Skriv en kommentar