Lækre hverdagsopskrifter

Havregrynskager

Opskrift på havregrynskager
Opskrift til stk. Opskrift til 10 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Nem og hurtig opskrift på sprøde havregrynskager. De bedste småkager med havregryn, som er perfekte til aftenskaffen eller som en snack.

Ingrediensliste

  • 75 g. smør
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 130 g. sukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 spsk. hvedemel
  • 1 æg
  • 100 g. havregryn

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  2. Smelt smør.
  3. Vej alle de tørre ingredienser op.
  4. Bland smeltet smør med de tørre ingredienser og æg.
  5. Gør to bageplader klar.
  6. Fordel 10 små klatter med godt mellemrum på de to bageplader.
  7. Bag én plade af gangen i ca. 8-12 minutter. Hold øje med dem undervejs, da der er så stor forskel på hvor kraftigt ovne varmer. De skal være gyldne.
  8. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af.

Bedøm denne ret

Opskrift på havregrynskager

Her får du opskriften på nemme og sprøde havregrynskager. Det er de lækreste småkager med havregryn, som er sprøde og perfekte til kaffen. Dejen er lynhurtig at bikse sammen, så man kan altså hurtigt lige lave sådan en omgang til eftermiddagskaffen, hvis der kommer uventede gæster på besøg.

De her havregrynssmåkager er så simple. Man kan selvfølgelig også lave luksusudgaven, hvor de fyldes med smørcreme og dyppes i chokolade. Dem finder du opskriften på lige her, hvis det mere er noget for dig.

LÆS OGSÅ: Havregrynscookies

Opskrift på havregrynskager

Småkager med havregryn

Man kan lave så sprøde og lækre småkager med havregryn. Dem her er lavet primært på havregryn og har kun et lille kun hvedemel i for lige at hjælpe med at samle dem. Dejen er også nem og hurtig at lave, da smørret blot skal smeltes og så skal de resterende ingredienser blandes i.

Vil du pifte dem lidt op, så kan du også sagtens tilføje lidt citronskal eller appelsinskal til selve dejen. Det smager altså også bare super lækkert.

Hvordan opbevarer jeg dem bedst?
Vi anbefaler at opbevare dem i en kagedåse eller i en lufttæt beholder. Så holder de sig nemlig sprøde og lækre i lang tid.

Kan jeg tilsætte chokolade?
Ja, sagtens! Vi anbefaler dog at i stedet for at tilføje det til selve dejen, at du så i stedet pensler eller dypper dem i smeltet chokolade. Det smager bare super lækkert og gør dem sådan lidt ekstra luksuriøse. Det må du også prøve!

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag